Utilfredse landkommuner parat til KMD-salg

En tredjedel af landets kommuner er parate til at sælge KMD nu eller umiddelbart efter kommunalreformen. Det er især de små landkommuner, der dermed giver udtryk for deres utilfredshed med it-leverandøren.

På trods af at de selv ejer KMD, så kan tilfredsheden med den store kommunale it-leverandør lægge på et meget lille sted hos de mindste af landets kommuner. Det fremgår tydeligt af den rundspørge blandt landets borgmestre, som ComON netop har gennemført.

Spørgsmålet lød, om hvorvidt Kommunernes Landsforening bør sælge KMD. Og her er det primært de små landkommuner, som svarer ja, mens mange af de store bykommuner svarer nej. Antallet af delegerede til KL's årlige delegeretmøde opgøres efter antal indbyggere, og mens ja-kommunerne har 2,97 delegerede, så har nej-kommunerne i gennemsnit 4,17 delegerede.

Det betyder samtidig også at ja-kommunerne, på trods af antalsmæssigt at være flere, må se sig overhalet i antal af delegerede af nej-kommunerne. De 38 ud af 66 kommuner i ComONs undersøgelse som vil sælge KMD kan således kun mønstre 113 delegerede, mens de 28 kommuner som er modstandere af et salg kan mønstre 117 delegerede.

»De smås salgslyst er formentlig et udslag af de meget små kommuners opfattelse af at de betaler for meget for ydelserne hos Kommunedata,« siger formanden for Kommunernes Landsforening, Ejgil W. Rasmussen (V), der selv er borgmester i den lille landkommune Gedved.

Vil lukke kommunerne ned
Kigger man på partifarven hos borgmesteren, så tegner der sig også her et meget tydeligt billede - socialdemokraterne vil beholde KMD, mens venstre-borgmestrene vil sælge it-leverandøren.
68 procent af de borgmestre der vil beholde KMD er således socialdemokrater, mens 68 procent af dem der vil sælge KMD er Venstrefolk.

Kun fire socialdemokratiske borgmestre i Munkebo, Sorø, Rønde, Børkop er at finde blandt de 38 tilhængere af et salg.

»Det skyldes primært irritation i forbindelse med kommunalreformen, hvor KMD nærmest har varslet en tre uger lang nedlukning af kommunerne ved årsskiftet 2006/2007,« forklarer borgmester Vilfred Friborg Hansen (A) fra Rønde på Djursland. Han er den eneste socialdemokratiske borgmester, der går ind for et salg umiddelbart efter at kommunalreformen er gennemført.

Rønde-borgmesteren mener at den socialdemokratiske modstand mod et salg blandt andet bunder i at man betragter KMD som kommunernes eget selskab.

Utilfredsheden hos de små kommuner blev også luftet af formanden for de mindste kommuners sammenslutning, Det Skæve Danmark, i ComON for tre uger siden.

»Det er et paradoks, at KMD både er dybt engageret i vores it-systemer og har en taxameter-tankegang med et underliggende krav om at tjene penge,« påpegede formanden for Det Skæve Danmark, borgmester Flemming Eskildsen (V) fra Sundsøre.


Nej, KL bør ikke sælge KMD (opgjort efter borgmesterens partifarve)

Socialdemokrat: 68 pct.
Konservativ: 7 pct.
Lokalliste: 7 pct
Venstremand: 18 pct.


Ja, KL bør sælge KMD (opgjort efter borgmesterens partifarve)
Venstremand: 68 pct.
Konservativ: 11 pct.
Socialdemokrat: 11 pct.
Lokalliste: 5 pct.
SF'er: 5 pct.

Svar fra 66 borgmestre ud af 271




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere