Supercomputere forlader elfenbenstårnet

Den netop offentliggjorte liste over verdens hurtigste supercomputere dokumenterer at brugen af supercomputere er på vej ind i forretningsverden. Priserne på supercomputere er faldet til et niveau, hvor de ikke længere er forbeholdt forskningsmål. Det skyldes især, at det i dag er muligt at konstruere supercomputere med billige standardkomponenter, f.eks. Intels Pentium-processorer.

I de sidste seks måneder er antallet af Intel-baserede systemer på top-500-listen vokset fra 56 til 119, og over en tredjedel af disse benyttes i kommercielle virksomheder. Det er især store virksomheder inden for bil-, fly-, fremstillings- og forsynings-sektoren, som investerer i supercomputere.

»Supercomputere er ikke længere begrænset til forskningsformål. Virksomheder som Shell, Lockheed Martin og DaimlerChrysler benytter i dag også standard-processorer og software fra Intel til de mest komplicerede og krævende computeropgaver,« siger John Davies, vice president, Intel Sales and Marketing Group.

For tre år siden var kun tre ud af de 500 supercomputere på listen Intel-baserede. Antallet af Itanium-baserede systemer er i de sidste seks måneder vokset fra to til 19.

Den japanske NEC Earth Simulator er stadig verdens hurtigste supercomputer, mens HP holder andenpladsen med sin ASCI Q AlphaServer SC.