Reklamefirma anklager Engodsag.dk for click-tyveri

En leverandør af elektroniske reklamenyhedsbreve anklager Engodsag.dk for at hugge trafik og stikke annoncørernes click-betalinger i egen lomme. Det afviser Engodsag blankt. Parterne truer nu hinanden med retsager.

En pressemeddelelse med overskriften »Engodsag.dk stjæler annoncer på nettet« tikkede ind i dag ind på de danske avisredaktioner. Afsenderen er firmaet Riverhill, der lever at at udsende reklamenyhedsbreve efter permission marketing-princippet. Et par timer senere kom en pressemeddelelse fra Engodsag.dk. Her fremgik det, at sidstnævnte nu vil melde Riverhill til politiet.

Den tilspidsede sag handler om clicks. Nærmere betegnet annonce-clicks.

»Det er en meget udspekuleret metode, de har brugt - og stadig bruger. De får folk til at downloade et program, og når en bruger klikker på en annonce på en af vores hjemmesider, så træder programmet i kraft og fortæller annoncøren, at klikket kommer fra Engodsag.dk - og altså ikke fra det website, som i virkeligheden havde annoncen liggende. Annoncøren ser blot, at der kommer en besøgende fra Engodsag.dk, og Engodsag.dk bliver således betalt for klikket,« siger Stefan D. Mikkelsen, direktør for Riverhill, i sin pressemeddelelse.

Han mener, at Riverhill og tre andre firmaer, der er i samme båd, må have mistet click-omsætning for et femcifret beløb. De fire firmaer overvejer nu, om de skal gøre sagen til en retssag.

Det kan sagen meget vel ende med at blive, for også hos modparten trues der med advokat og politi.

Sagen lyder dog betragtelig anderledes, når den beskrives af Engodsag.dk

»Vi har siden lanceringen af Det Gode Program haft indbygget en mekanisme, som netop sikrer, at danske annoncemedier, som kører via de såkaldte affiliate netværk, aldrig kan få overskrevet deres provision. Riverhill har via deres system fremprovokeret en situation, som er gældende, fordi de sender brugerne igennem en række usynlige sider, inden de sendes til internetbutikken.
Den teoretiske problemstilling har altså alene været gældende for Riverhill's medier, der rent teknisk laver en skjult videresendelse. Samtidig skal en række andre forhold være gældende for, at den teoretiske problemstilling overhovedet kan blive aktuel - blandt andet at kampagnen kører igennem det samme annoncenetværk og på samme tid, at brugeren både har programmet installeret og modtager annoncemediets e-mail. Alle forhold, som gør, at problemstillingen ikke er aktuel i praksis,« hedder det i pressemeddelelsen fra Engodsag.dk.

Den filantropiske organisation fastholder, at man har bedt Riverhill fremsende konkret dokumentation for anklagerne uden at få andet end yderlige anklager tilbage i hovedet. Derfor har organisationens advokat nu opfordret til, at der indgives politianmeldelse mod Riverhill for at fremføre injurierende påstande.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere