Tvivlsomme Wiki-oplysninger bliver orange

Kun de sikre sandheder får lov at stå sort på hvidt.

Selvom Wikipedia med sine 60 millioner brugere er blandt nettets mest populære steder, er online-leksikonet ikke sjældent blevet kritiseret for at have lidt for mange bløde punkter, når det gælder nøjagtighed og troværdighed.

Kritikerne bliver måske fejet af banen når Wikipedia senere på efteråret lancerer en ny, valgfri tjeneste kaldet Wikitrust.

Leksikonet vil stadig bestå af oplysninger, som en hvilken som helst person, der er i besiddelse af en internetforbindelse, kan have bidraget med, og efterfølgende ændringer, som andre foretager, vil stadigt være delvist anonyme.

Men Wikitrust kan ifølge Wired råde bod på troværdighedsproblemet ved at markere de oplysninger, man måske skal tage med et gran salt.

Systemet virker ved hjælp af et avanceret farvekodningssystem. Koderne er baseret på, hvilken troværdighedsgrad indlæggets forfatter har, og hvor længe indlægget har fået lov at stå.

Systemet er udviklet på Wiki Lab ved University of California. Dets algoritme kalkulerer forfatterens troværdighed ud fra hvor længe andre af vedkommendes indlæg har fået lov at blive stående. Jo længere et Wikipedia-indlæg står uimodsagt, lyder logikken, jo mere troværdigt må det anses at være.

Tekster forfattet af en kilde, som systemet efter ovennævnte model dømmer utroværdig, vil blive fremhævet med orange. Mere troværdige passager får mere neutrale farver. Den mest troværdige baggrundsfarve er hvid.
Wiki-veteranen Virgil Griffith siger til Wired, at det nye system udnytter Wikipedias “darwinistiske” natur:

”Alle og enhver lægger tilfældigt bras op på Wikipedia. Det, folk er enige i, bliver ofte hængende – men bras, som folk ikke kan lide, forsvinder,” filosoferer han.

Hele Wireds artikel om Wikitrust kan læses her http://www.wired.com/wiredscience/2009/08/wikitrust/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere