Køb en Dell og plant et træ - eller en kvist

Computerproducenten Dell vil førsøge at skaffe sig en mere grøn profil. Derfor giver Dell sine kunder mulighed for donere 11 kroner til en plant-et-træ-kampagne, hver gang de køber en Dell-pc.
Tilbuddet gælder i Europa fra i dag, men danske Dell-kunder holdes foreløbigt udenfor.

Den dårlige miljøsamvittighed over, at ens Dell-computer bidrager til CO2-udledningen i store mængder, skal man frem over kunne købe sig aflad fra.

Dell har nemlig lanceret en plant-et-træ-kampagne, hvor kunderne inviteres til at lægge 11 kroner (svarende til et Pund) oven i prisen på deres bærbare Dell-pc.

Er der tale om en stationær pc, som antages at bidrage endnu mere til den globale opvarmning, får man mulighed for at donere 33 kroner (eller tre Pund) til den gode sag.

Hr. Michael Dell himself - firmaets stifter og direktør - lover derpå, at han personligt vil fordoble beløbet til 22 eller 66 kroner. Pengene går ubeskåret til et miljø-projekt i Ungarn.

Hvor mange pc'er, der skal indkøbes, før man når op på at finansiere et helt træ, kan Dell ikke oplyse.

Men hvis man tager udgangspunkt i aktuelle priser på det danske marked, bliver donationen ikke til meget mere end en lille kvist, og allerhøjest en gren. Hos planteskolen Silvas i Ballerup, der specilaiserer sig i træer, koster billigste model, en Sølvløn, 640 kroner for et lille træ med 12-14 cm i omkreds og anslået tre meter i højden. Dermed kan købet af en Dell-bærbar kun finansiere ti centimenter af træet svarende til en meget lille gren.

Michael Dells personlige bidrag til en grønnere planet gælder kun i de tre første måneder, hvor kampagnen løber. Ifølge en pressemeddelelse fra Dell starter kampagnen i Europa i dag, men Dells danske hjemmeside nævner hverken miljøet eller muligheden for at plante træer med et eneste ord.

Forklaringen er, at Dell først kører kampagnen i gang i de lande, hvor Euro og Pund er betalingsfoden. Ikke-Euro-lande som Danmark kobles først på ved en senere lejlighed. Og når den kommer, vil det i første omgang kun være private forbrugere, der tilbydes at købe aflad for deres Dell-mæssige miljøsýnder. Virksomheder får først muligheden for at gøre det samme ved en senere lejlighed, oplyser Dells pressetalsmand, Hans Seime, til ComON.

Plant-et-træ-kampagnen køres i samarbejde med carbonfund.org og med organisationen Planktos Corp, der driver et skovprojekt på ubenyttede arealer i Ungarn.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere