Danmark har de laveste mobilpriser

Danmark kan prale af at have de laveste mobilpriser i Norden. Og det skyldes, at myndighederne ikke griber ind, viser en ny nordisk rapport.

Man kan næsten have svært ved at tro det, men det er sandt. Danskerne har de laveste mobilpriser i Norden, og det skyldes større konkurrence, og at myndighederne ikke griber ind på markedet. Konklusionen kommer fra en rapport, som telestyrelserne i de fem nordiske lande udgiver i dag.

»Der har ikke været priskontrol på markedet i Danmark, men TDC og Sonofon har indtil for nylig haft pligt til at give adgang til deres mobilnet for andre udbydere til kostbaserede priser,« hedder det i rapporten "Competition and regulation in the Nordic mobile markets" ifølge Berlingske Business.

Danmark har de laveste forbrugerpriser i hele Norden, og konkurrencen har hele tiden været større i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Mobilpriserne bliver hele tiden billigere, og det er kun i Island, at priserne ikke er faldet.

I Norden er der flere mobilabonnenter, end der er indbyggere, og det skyldes firmaer, der køber telefoner til udlån til deres medarbejdere.

Danskerne og svenskerne taler langt mindre i mobiltelefon end finnerne. Det er faktisk kun halvdelen af, hvad finnerne telefonerer for over deres mobiltelefon. Til gengæld sender danskerne langt flere sms'er, fordi priserne er lavere.

Det danske mobilmarked er 14,5 milliarder kroner værd.

Danske mobiludbyderes markedsandele ifølge rapporten:

TDC (og Telmore): 41,3 procent
Sonofon (og CBB): 23,5 procent
Telia: 21 procent
Tele2: 4 procent
"3": 2,1 procent
Øvrige udbydere: 8,4 procent




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere