Afskedigelser på vej i TDC

630 medarbejdere bliver fyret i TDC i 2005. Det meddelte selskabet i forbindelse med offentliggørelsen af årsregnskabet for 2004.

TDC skal reducere bemandingen i Danmark med ca. 630 medarbejdere i løbet af 2005.

»Det er længe siden, at vi første gang meddelte, at vi skal reducere bemandingen i 2005. Vi har som altid først satset på naturlig afgang, omskoling og efteruddannelse. Men desværre kan vi nu se, at vi ikke kan klare reduktionen uden afskedigelser. Formodentlig vil over halvdelen af reduktionen på de 630 medarbejdere skulle foretages som afskedigelser,« siger TDC's administrerende direktør og koncernchef Henning Dyremose.

TDC har 14.998 fuldtidsmedarbejdere i de danske forretninger. Dermed svarer reduktionen til 4,2 procent af medarbejdertallet.

Personalereduktionen skyldes primært, at TDC effektiviserer arbejdsgangene for at opnå lavere omkostninger. Effektiviseringerne vil også sikre kunderne kortere leveringstider. Samtidig har det betydning, at kunderne flytter fra traditionel og mandskabskrævende fastnettelefoni til de mindre personaletunge mobil- og ip-baserede bredbåndsløsninger. Kunderne betjener sig i stigende grad også via nettet og vælger gør-det-selv installationer.

Personalereduktionen fordeler sig på ca. 485 medarbejdere i TDC Totalløsninger, ca. 125 medarbejdere i TDC Services og ca. 20 medarbejdere i TDC's centrale personaleafdeling.

Omkostningerne til personalereduktionen forventes at ville udgøre ca. 320 mio. kr. efter skat. Beløbet vil blive udgiftsført som engangspost i første kvartal 2005.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere