Web-guiden uge 6

Navn: Silkeborg Bibliotek


Adresse: http://www.silkeborg.bib.dk


Emne: Bibliotek


Beskrivelse: Silkeborg Bibliotek har skabt en meget indholdsrig hjemmeside, hvor man blandt andet kan søge og reservere bøger samt få hjælp til svære Internet-spørgsmål. Det centrale punkt på hjemmesiden er BaSil, bibliotekets kartotek, hvorfra man har adgang til en database med bøger, aviser, blade, musik, videofilm, cd-rom skiver og meget mere. Her kan man også foretage reservationer og forny lånet på materiale, som man allerede har hjemlånt. Inden man kan bruge denne tjeneste skal man have sin egen pinkode til biblioteket, som også giver mulighed for, at man kan fremkalde en oversigt over sin egen lånestatus, hvad man har lånt, hvor længe man må beholde det og det beløb, som man eventuelt skylder biblioteket.


Design: Bibliotekets hjemmeside er meget omfattende, og det virker ikke som om, at der arbejdes efter fælles design-retningslinier igennem de enkelte sektioner. Den smarte Netnavigatør-tjeneste har eksempelvis et meget anderledes design end BaSil. Det er ikke bare farvesammensætning og grafiske elementer, der varierer meget, men også dokumenternes struktur. Mens listen over de 100 mest søgte emner benyttes frames (rammer), er det samme ikke tilfældet under Netnavigatøren eller BaSil. Det kan forvirre lidt, når man surfer rundt på web-stedet og møder flere forskellige web-strukturer, men generelt er designet gennemtænkt og brugervenligt.


Opdatering: Ingen skal være i tvivl om, at bibliotekarerne i Silkeborg hver dag sidder parat ved tasterne til at fodre nyt indhold til hjemmesiden. Netnavigatøren, hvor man kan sende et spørgsmål per elektronisk post eller direkte kontakte en bibliotekar per NetMeeting, er et godt eksempel på dette. Kartoteks-databasen er koblet direkte med udlånssystemet, så brugere med pinkoder konstant kan se deres status. På hjemmesiden kan man også læse om aktuelle arrangementer på biblioteket.


Links: Hvis man søger efter gode Internet-links bliver man ikke skuffet på Silkeborg Bibliotek's hjemmeside. Folkebibliotekernes Netguide gemmer mange gode henvisninger til informationskilder på nettet. Det kan dog nogle gange være lidt svært at se, om henvisninger fører til ressourcer på bibliotekets egen server eller til databaser hos andre biblioteker. Klikker man på "Danske romaner før 1900" finder man eksempelvis en vejledning på bibliotekets egen server, mens "Artikelbasen" fører videre til Herning Centralbibliotek.


Omfang: På grund af ovennævnte problematik, hvor nogle databaser og informationskilder ligger på bibliotekets egen server, mens der andre steder blot linkes til materiale andre steder, kan det være svært at vurdere hjemmesidens faktiske omfang. Men der kan ikke herske tvivl om, at Silkeborg Bibliotek's web-sted er meget omfattende og burde dække alle lånerens behov.


Samlet vurdering: Det høres ofte, at bibliotekerne skal omdefinere deres rolle som informationsformidlere, fra det trykte ord til elektroniske medier som Internet og CD-ROM. Hvis det er sandt, så må Silkeborg Bibliotek siges at være på den rigtige vej. Kartoteks-tjenesten BaSil er nok den mest interessante del af web-stedet, hvor ikke mindst de meget varierede søgemuligheder - enkel, emne-baseret, sammensat eller raffineret søgning med CCL - understreger det positive indtryk. Der er tænkt på låneren og dennes behov; man kan f.eks. slå forfatter- og titelnavne op i en særlig database, hvis man er i tvivl om, hvordan de staves.

Silkeborg Bibliotek's hjemmeside burde kunne fungere som model for andre af landets biblioteker.




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    JN Data A/S
    Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

    Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

    18. september 2024 | Læs mere


    Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

    Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

    25. september 2024 | Læs mere


    NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

    Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

    26. september 2024 | Læs mere