Hos Post Danmarks lægger man ikke skjul på, at efterkrav er en dårlig forretning. Søren Ravn Jensen er vicedirektør i Post Danmark, og vurderer at produktet vil være afviklet indenfor få år.
»Det er et nedadgående produkt. Der er færre som sender deres pakker per efterkrav. Det her produkt er på vej ud,« siger han.
Blandt landets onlineforhandlere kan det tydelig mærkes at det er blevet dyrere at sende varer per efterkrav. Hvor det sidste år kostede omkring 60 kroner at sende en pakke på et kilo til en slutkunde, må onlineforhandleren i dag give 106 kroner. Oven er det slut for kunderne, at få bragt pakkerne til hoveddøren. Med de nye regler skal kunden selv bevæge sig over på posthuset eller kiosken for at hente sin pakke. Og det er med til at forøge leveringstiderne med det resultat, at flere kunder helt dropper at handle per efterkrav.
»I værste fald kan vi tabe på omsætningen på grund af de høje gebyrpriser,« siger Eskild Jensen, formand for FOIF (Foreningen af Online IT Forhandlere).
Han peger på at ordningen for mange kunder har været forbundet med en særlig tryghed, fordi man først skal betale, når man har modtaget varen.
Hos Computersalg.dk har man draget konsekvensen af de højere priser på efterkravspakker. Her har man nemlig helt valgt at droppe ordningen.
»Det er blevet alt for dyrt for at sende varer per efterkrav. Men det mest irriterende er måden de ændrer servicen på. For kunderne mister reelt en valgmulighed ved at betalingsformen bliver indskrænket,« siger Kim Rand, der står bag Computersalg.dk.
Søren Ravn Jensen forstår godt utilfredsheden blandt online- forhandlerne, men peger på at efterkrav kun har givet røde tal på bundlinjen.
For ifølge Post Danmark er andelen er forsendelser per efterkrav dalet fra 1,8 millioner pakker i 2006 til en million i 2008.
»Vi forsøger blot at tilpasse produktet til de reelle markeds- betingelser, konkluderer Søren Ravn Jensen.