Onsdagens aviser om IT

Michael Mathiesen på randen af personlig konkurs. Styrelse overvejer at tvangsopløse I-data. Jørgen Lindegaard taber på GN-nedtur. T. Hansen lukker i udlandet. Ingen fremgang i amerikanske IT-investeringer. Lange IT-uddannelser trækker stadig.

Michael Mathiesen på randen af personlig konkurs

En bankgæld på 112 millioner kroner i Michael Mathiesens personligt ejede aktieselskab MM Finans 1 risikerer at drive 2M Invest-stifteren ud i personlig konkurs. Michael Mathiesen har selv kautioneret for gælden. Tilbage i 2000 var det ikke noget problem for Michael Mathiesen at have gæld, for da var hans 2M-aktier over en halv milliard kroner værd. I dag står 2M Invest selv med den ene fod ude over afgrunden, og stifterens aktier er kun fire millioner kroner værd. I regnskabet skriver MM Finans 1, at ?selskabets fremtid er afhængig af, at der opnås en aftale med kreditorerne, samt at der sker en væsentlig kursstigning på aktierne i 2M Invest?. MM Finans 1 opererer med en negativ egenkapital i nærheden af 100 millioner kroner, og selskabet erkender, at det vil gå konkurs, hvis der kommer en konkursbegæring, og det ikke lykkes at få en aftale med bankerne. (Børsen, Jyllands-Posten)

Styrelse overvejer at tvangsopløse I-data

Erhvervs- & Selskabsstyrelsen er ved at miste tålmodigheden med I-data, som endnu ikke har afleveret det regnskab, der ifølge Årsregnskabsloven skulle have ligget hos styrelsen senest 31. maj. Så sent som i går udsendte I-data en ny fondsbørsmeddelelse om, at regnskabet kommer i løbet af juli, men kontorchef Jytte Heje Mikkelsen fra Erhvervs- & Selskabsstyrelsen kan ikke bruge meddelelsen til noget. ?I-data har brudt reglerne i enhver henseende, og på et tidspunkt må vi overveje, om vi skal true med at tvangsopløse selskabet,? siger hun. Erhvervs- & Selskabsstyrelsen udskriver i forvejen dagbøder på 1.000 kroner til medlemmerne af I-datas bestyrelse. (Børsen)

Jørgen Lindegaard taber på GN-nedtur

SAS-chefen Jørgen Lindegaards anpartsselskab, Lindegaard Management, har tabt 34 millioner kroner på GN Store Nords nedtur på børsen. Jørgen Lindegaard modtog i sin tid som administrerende direktør for GN Store Nord optioner til en værdi af mellem 45 og 50 millioner kroner. Hovedparten af pengene investerede han i GN-aktier. Oven i tabet kommer, at Jørgen Lindegaard har måttet stille garanti for at indskyde yderligere kapital i Lindegaard Management, hvis GN?s aktiekurs fortsætter nedad. Anpartsselskabet har en gæld på 4,3 millioner kroner, som er ligeligt fordelt mellem Jørgen Lindegaard og Danske Bank. SAS-direktøren siger, at aktiekøbene for lånte penge ?er småbeløb?. Han tror stadig på GN Store Nord og vil derfor lade aktieposten forblive i sit anpartsselskab. (Børsen)

T. Hansen lukker i udlandet

T. Hansen-gruppen, en af Danmarks største onlineforretninger med salg af først og fremmest tilbehør til mobiltelefoner, har tabt mellem ti og 15 millioner kroner på at forsøge at etablere sig i udlandet. Nu har T- Hansen-gruppen lukket sine virksomheder i Benelux, Frankrig, Østrig, Storbritannien og Finland på grund af det faldende salg af mobiltelefoner. ?Vi kaster ikke gode penge efter dårlige,? siger ejeren, Bent Jensen. Ud over Danmark driver T. Hansen forretning i Sverige, Norge og Tyskland. Selskabets overskud blev reduceret fra 12 millioner kroner i 2000 til 6 millioner kroner sidste år. T. Hansen har udvidet produktsortimentet med reservedele til biler. I forvejen kunne kunderne ud over mobiltilbehør købe servicedele til knallerter og scootere samt biludstyr på internet. (Børsen)

Ingen fremgang i amerikanske IT-investeringer

De amerikanske IT-investeringer kommer ikke til at drive den økonomiske vækst i år, fastslår finanshuset Lehman Brothers på baggrund af samtaler med ti IT-chefer fra store, amerikanske virksomheder. De fortæller, at IT-budgetterne i år vil være stort set de samme som sidste år. Virksomhederne venter at købe en anelse mere software. Til gengæld vil de skære lidt ned på forbruget af konsulentydelser, fordi de interne IT-folk på én gang bliver dygtigere og billigere i takt med, at deres jobmuligheder falder. (Børsen)

Lange IT-uddannelser trækker stadig

Mens de teknisk betonede, korterevarende IT-uddannelser oplever faldende søgning, så er de unge ikke blege for at kaste sig ud i længerevarende IT-uddannelser på landets universiteter. Alle universiteter undtagen Aalborg melder om øget søgning til IT-uddannelser, og fagforeningerne ser ingen tegn på øget arbejdsløshed blandt de højtuddannede IT-folk. (Politiken)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere