Fagforening ryster ikke på hænderne over mulig it-nedgang

Der er ingen til attage de mange dystre fremtidsanalyser for it-branchen alvorligt. Det mener fagforeningen Samdata.

Det skorter i øjeblikket ikke på fremtidsanalyser, der varsler en aftagende vækst i it-branchen anno 2008.

Men hos fagforeningen Samdata mener man ikke, at prognoserne kan bruges til noget. Faktisk mener fagforeningsboss Pia Brade, at analytikerne går i selvsving, når snakken falder på arbejdskraftmangel, konjunkturer og væksten i it-sektoren.

»Det er vigtigt at påpege, at den vækst, som it-branchen forventer i 2008, ligger betydeligt over det niveau de fleste andre brancher i Danmark må leve med. Desuden ligger væksten i it-branchen tre til fire gange over det niveau, som regeringens økonomer regner med for samfundets samlede vækst. Så der er reelt ikke grund til, at eksperterne råber "Ulven Kommer",« mener formand for Samdata/HK, Pia Brade.

It-investeringerne på det danske marked forventes ellers at ligge på seks procent i år, og det er mindre end de to foregående år.
Men Samdata mener, at der er andre faktorer, der taler for et mere optimistisk perspektiv. For eksempel ligger væksten langt over niveauet i årene efter årtusindeskiftet, og så er der i dag tusindvis ubesatte it-stillinger.
Og så mener fagforeningen, at snakken om nedgang egentlig dækker over en skjult dagsorden blandt arbejdsgiverne, fordi der er overenskomstforhandlinger i farvandet.

»Udsagnet fra arbejdsgiverne går på, at virksomhedernes mangel på arbejdskraft er en "flaskehals for vækst". Dermed bruges udsagnene om lavere vækst også som et argument fra arbejdsgiverne for at få mere udenlandsk arbejdskraft ind på det danske marked. De glemmer bare én ting. It-branchen er en af de hurtigst voksende brancher i Danmark i indeværende år - også med den nuværende arbejdsstyrke. Derfor er det intet mindre end en overdrivelse, når professionelle iagttagere bruger ord som "opbremsning og afdæmpet vækst" om den nuværende situation. De har mistet jordforbindelsen og overreagerer negativt ved en mindre justering,« lyder kritikken fra Pia Brade.

Hun anerkender, at it er konjunkturfølsomt, men peger samtidigt på, at it er blevet så nødvendigt for vores samfund, at der ikke er grund til grundlæggende bekymring.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere