Kommunalreform koster milliarder til it-samkøring

Dansk IT forventer, at de kommende kommunale sammenlægninger vil koste flere milliarder på it-området.

Foreningen Dansk IT forudsiger, at den kommende kommunalreform vil koste et par milliarder kroner på it-området. Dansk IT ligger dermed på linje med IT-Brancheforeningen, som har beregnet at samkøring af forskellige it-systemer i kommunerne vil koste to milliarder kroner.

Men kommunalreformen kan blive endnu dyrere, hvis der ikke bliver tilstrækkelig fokus på området, advarer Dansk IT.

»Det er vigtigt, at man i god tid kalkulerer med de it-udfordringer, som kommunerne kommer til at stå over for i forbindelse med reformen. Ellers falder man let for hurtige nødløsninger, som altid viser sig at være meget dyre,« siger Per Buchwaldt, formand for Dansk IT, til Jyllands-Posten.

Sammenlægningen af fem kommuner på Bornholm bliver fremhævet som et eksempel på, hvordan galt det kan gå. It-regningen blev på 55 millioner kroner uden at den nye Bornholms Regionskommune fik et optimalt it-system.

Dansk IT mener, at fiaskoen på Bornholm skyldes, at kommunerne kom under tidspres og valgte en dyr nødløsning. Foreningen anbefaler, at der skal arbejdes efter en langsigtet strategi, hvor kommune-it skal tænkes ind i alle processer.

Hos Kommunernes Landsforening er man enig i, at it-samkøringen skal planlægges i god tid, hvis man skal undgå dyre nødløsninger.

»Politikerne fokuserer naturligt på de strukturelle og opgavemæssige ændringer, og det medfører en risiko for, at kommunerne havner i dyre it-løsninger, med mindre der er tid og mulighed til at forberede sammenlægningerne,« siger KL-konsulent Michael Hald til Jyllands-Posten.

KL har iværksat en undersøgelse af it-omkostningerne ved sammenlægning af kommuner, som ventes færdig midt i juni.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere