Skandalen omkring Sveriges liberale Folkpartiet ruller videre. Tirsdag kom det frem, at fremtrædende medlemmer af partiet ville have en journalist til at opsnuse skandaler om regeringspartiet Socialdemokraterna.
Ifølge Sveriges TV har den tidligere pressesekretær for Folkpartiet, Per Jodenius, under et forhør sagt, at formålet med at give indlogningskoder til Socialdemokraternas itranet, SAPnet, til en journalist ved avisen Expressen, var at kaste smuds over Socialdemokraterna.
Oplysningerne er bekræftet af Expressens journalist Niklas Svensson, der fik indlogningskoderne.
»Jeg fik koderne for at finde skandaler om Socialdemokraterna. Det var målet, og det blev gjort klart af den person, som gav mig koderne,« siger Niklas Svensson.