Europa er godt på vej til at overhale USA, når det gælder internetforbindelser, men alligevel er der i det gennemsnitlige EU-land kun cirka 20 bredbåndsforbindelser pr. 100 indbygger. Det er dog stort set ingenting, når man sammenligner med den stolte netværksnation Danmark. Her er penetrationen helt oppe på 35,6 procent pr. januar 2008, hvilket gør danskerne til de officielle verdensmestre i disciplinen bredbånd til masserne.
Faktisk er det med verdensmesterskabet lidt en af en gentagelse af en gammel historie. I 2006 var Danmark nemlig også nummer et med en penetrationsrate på 29,3 procent. Det bragte os foran ellers så internetglade folk som hollænderne, islændinge samt ikke mindst sydkoreanerne, der dengang kunne smykke sig med en tredjeplads med 26,4 bredbåndsforbindelser pr. 100 indbygger.
I dag står dansken stadig stolt og ubesejret på podiets højeste plads, fremgår det af EU-kommissionens seneste Telecom-rapport.
Grunden til den danske bredbåndssucces er ifølge EU-Kommissionen, at vores teleselskaber ligger i tæt priskonkurrence og at vi har de laveste bredbåndspriser i EU.
EU definerer i øvrigt bredbånd som alle internetforbindelser med en hastighed på over ISDN-niveau - det vil sige 144 kbit i sekundet.
Målt på antal bredbåndsforbindelser pr. husstand kommer Danmark dog kun ind på en syvende plads i den seneste OECD-opgørelse, der til gengæld sætter Sydkorea på toppen med en bredbånds-penetration på over 90 procent af alle husstande.
Men måler man bredbåndsudbredelsen pr. indbygger, så er sydkoreanerne kun nummer fire ifølge de seneste globale tal, der er fra juli 2007. I den opgørelse er Danmark nummer ét med 34,1 procent, Holland nummer to med 33,1 procent og Schweiz nummer tre med 30,7 procent.
Den mere friske EU-rapport, som erklærer os verdensmestre med en penetration på 35,6 procent, fastslår, at danskerne har potentiale til at blive endnu bedre i bredbånds-disciplinerne.
Internetudbyderne i Danmark er nemlig begrænset af loven, der kun tillader dem at binde kunderne i maksimalt seks måner. Det er ifølge rapporten så kort tid, at det hæmmer konkurrencen, da nye internetudbydere dermed får svært ved at hente deres investeringer hjem. Også på fastnettelefoni-området kunne danskerne godt være tjent med noget mere konkurrence, for her sidder TDC på en kæmpestor del af kagen (65 procent) og er til med blevet større end tidligere. Men da fastnettelefonen flere og flere steder forsvinder helt ud af billedet, betyder den lille hage knapt så meget i det store billede, hvor vi kan glæde os over investeringer i alternativ infrastruktur såsom elselskabers og boligforeningers fibernet, fastslår Kommissionens rapport.