Artikel top billede

Android-trojaner er harmløs i Danmark

Danskere kan blive inficeret, men får ikke gigantiske regninger, siger Kaspersky Lab.

Trojaneren, der får Android-brugere til at sende dyre sms-beskeder, kan godt nok ramme danskere, men ikke flå dem.

Det fortæller Kaspersky Labs, det russisk it-sikkerhedsfirma, som i går berettede om den nye trussel mod Android-brugere.

"Danskere kan blive inficeret, men det er kun russere, som kan tabe penge," forklarer Denis Maslennikov, Kaspersky Labs mobilchef.

Han forklarer til ComON, at malwaren begynder at sende sms'er til en russisk indholdstakseret sms-tjeneste. Ifølge ham rammer det ikke danskere, eftersom sms-beskederne bliver sendt til de russiske numre 3353 og 3354.

I går skrev et væld af danske medier, deriblandt ComON og dr.dk, om den nyopdagede trojaner, efter Kaspersky Labs danske pr-firma, Discus Communications, videresendte en pressemeddelelse til nyhedsbureauet Ritzau. Den engelsksprogede pressemeddelelse nævner ikke specifikt, hvem der kan rammes.

Dr.dk havde i bunden af webartiklen bedt læsere skrive, hvis deres mobil var blevet ramt af hackerangreb, men DR beretter til ComON, at de ikke har fået nogen henvendelser til trods for, at det var den mest læste artikel på dr.dk/penge.

Effektiv malware til Android-telefoner er altså stadig et særsyn. Men Google fjerner fra tid til anden applikationer fra det ellers åbne Android Market, fordi applikationerne forpurrer brugerens sikkerhed.

Kaspersky Lab, der er på vej med et produkt til Android-mobiler, opdagede trojaneren via et tip fra en kunde. Ifølge Denis Maslennikov blev den spredt via sider på internettet, hvor den var forklædt som medieafspiller. Ifølge Kaspersky har app'en ikke været på markedet for Android-applikationer.

Som flere ComON-læsere har påpeget, er det relativt nemt at undgå en sms-trojaner. Det skyldes, at Android-systemet beder brugeren om at godkende, at en applikation får adgang til at sende sms-beskeder.

"Det er meget mistænkeligt, når en medieafspiller forsøger at få adgang til at sende sms-beskeder, så vær forsigtig og læs, hvad der står, når du installerer," siger Denis Maslennikov.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere