SAS afviser kritik af ustabil hjemmeside

En ny undersøgelse udpeger SAS som bundskraber når det gælder hjemmesidens oppetid. Men flyselskabet afviser tallene.

Svenske Pingdom kunne i sidste uge fremlægge en undersøgelse som kaster et kritisk lys på flyselskabernes hjemmesider. Pingdom mener at flyselskaberne har et generelt problem med den tekniske stabilitet på nettet - i gennemsnit er deres hjemmesider nede i 44 timer om året.

Og SAS bliver udpeget som et af de værste selskaber med en 40. plads blandt de 42 selskaber i undersøgelsen. I den undersøgte firemåneders-periode havde SAS angiveligt en nedetid på to døgn og fem timer. Det svarer til en oppetid på 98,15 pct. Men SAS afviser nu tallene.

Ifølge SAS' egne tal lå oppetiden på mellem 99,99 og 99,98 pct. i fire af de fem måneder, som undersøgelsen omfatter. Kun i den sidste måned, marts, faldt oppetiden til 98,9 pct., men det er altså stadig væsentlig over det, som Pingdom oplyser.

Det svenske firma har sat sine servere til at kontakte hjemmesiderne for de 42 største flyselskaberne i verden hvert minut i perioden fra den 19. november 2008 til 19. marts i år. Ifølge Pingdom er det hollandske KLM, der har klaret at holde en oppetid på 99,99 pct. i hele perioden.

Men Søren Engelbrecht, der er e-commerce manager hos SAS Danmark, kan ikke genkende tallene for SAS' oppetid.

»Et centralt fokuspunkt for os er, at alle releases testes utroligt grundigt i et separat testmiljø, inden de lægges live - vi har jo en væsentlig milliardforretning online, og vi har simpelthen ikke råd til at gøre noget galt. Vi har endda også et "back-up" bestillingsflow, så hvis vores primære bestillingsmodul skulle gå ned, kan vi koble over til en back-up, der ligger på en helt anden platform,« siger Søren Engelbrecht til ComON.

Han fortæller at der arbejdes meget med hardware-redundans og load balancing for at sikre stabiliteten af flyselskabets i alt 36 websites. Desuden bruges der mange ressourcer på at overvåge driften af systemerne.

»Som du kan se, ligger vi normalt på 99,98 pct. eller 99,99 pct., og det er der, vi gerne vil ligge. Tallene for marts er naturligvis ikke acceptable,« siger Søren Engelbrecht.

Pingdom anser en oppetid på 99,8 procents oppetid for at være et absolut minimum - og hele 62 pct. af flyselskaberne kan ikke leve op til dette ifølge undersøgelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere