Defekt tilfældighedsgenerator gav svingende præmier

En DTU-professor har regnet sig frem til, at fejlen i Danske Spils tilfældighedsgenerator ikke har påvirket vinderchancerne i Lynlotto. Præmiestørrelserne var dog påvirket, så én gruppe spillere fik lavere præmier og en anden højere, mens gennemsnittet var uforandret.

Sandsynligvis er ingen vindere blevet til tabere.

Det er den kortfattede konklusion på et meget omhyggeligt stykke sandsynlighedsregning over spillerchancerne i Danske Spils Lynlotto på nettet, foretaget af professor Henrik Spliid ved DTU.

Professoren har haft formlerne fremme efter at Danske Spil opdagede, at en tilfældighedsgenerator brugt i Lynlotto ikke gav helt tilfældige tal. Igennem en periode på fire år gav en softwarefejl i systemet en klar underrepræsentation af etcifrede tal.

Beregningerne viser, at nogle spillere har fået lavere præmier, end de burde have haft, mens andre har fået højere præmier. Middeltallet er dog næsten ens for den fejlagtige tilfældighedsgenerator og så de tænkte eksempler, hvor generatoren havde fungeret optimalt, fremgår det af professor Spliids materiale.

Danske Spils it-direktør Jørgen Falsvig fortæller til ComON, at fejlen skyldes softwaren i den tilfældighedsgenertator, som selskabet havde indkøbt fra den islandske leverandør Betware Internet Solutions.

Henrik Spliid beskriver i sin rapport til Danske Spil problemet som en temmelig banal softwarefejl:

»En række dannes ved først at udtage et blandt tallene 1 til 36. Derefter udtages endnu et tal blandt de resterende 35, og således fortsættes indtil, der er fundet 7 forskellige tal. I den konkrete implementering er dette iværksat ved at markere allerede udtrukne tal og derved forhindre dem i at blive udtrukket igen. Imidlertid er denne markering ikke foregået efter hensigten, idet ikke alene det udtrukne tal, men også de enkelte cifre, tallet indeholdt, blev markeret. Blev for eksempel tallet 27 udtrukket først, blev ikke alene 27, men også 2 og 7 markeret som 'udtrukne', og de kunne så ikke
vælges på et senere tidspunkt. Konsekvensen heraf er, at fordelingen af tallene 1 til 36 for de dannede lynlotto-rækker ikke er ligelig, idet de encifrede tal bliver stærkt underrepræsenterede. For ideelt udtrukne rækker optræder tallene 1 til 36 (naturligvis) med samme relative hyppighed.« anfører Henrik Spliid.

Danske Spil blev af Spilmyndigheden "dømt" til at tilbyde alle, der har spillet Lynlotto over nettet i perioden fra 13. december til den 22. december 2006, hvor fejlen blev opdaget, men ikke meddelt, en gratis Lynlotto med ti rækker. Det gælder 112.000 lottospillere, oplyser Danske Spil.

It-direktør Jørgen Falsvig understreger, at det kun er Lynlottos tilfældighedsgenerator på nettet, der har været tvivlsom. Den normale ve Lotto-trækning, som er overvåget af Spillemyndigfheden, foregår live i TV med en maskine som fysik trækker et antal Lottokugler. I andre spil, hvor der bruges tilfældighedsgenerator til at finde vindertal, anvendes en central certificeret tilfældighedsgenerator, der er under Spillemyndighedens kontrol.

Danske Spil overvejer nu at sende regningen for ekstraudgifterne ved de uregelmæssige tilfældigheder videre til den islandske leverandør af tilfældighedsgeneratoren.





Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere