Den danske virusekspert Peter Kruse, som opdagede fejlen i en installation af Windows ME på en bærbar pc, betegner problemet som et "sikkerhedshul". Symantec Norton AntiVirus glemmer at undersøge folderen "c:_restore", selvom man vælger "Full System Scan".
Dermed kan en virus ubemærket "gemme sig" i denne folder. Det er dog muligt at tvinge programmet til at scanne efter vira i "c:_restore", men bagefter er det hverken muligt at slette, rense eller bringe den inficerede fil i karantæne.
Peter Kruse fortæller, at han har informeret softwarefirmaet Symantec om fejlen, men indtil videre har firmaet ikke reageret.
(Kilde: SecurityFocus)