Partikelknuser ramt af heliumlæk

Den gigantiske partikelaccelerator i Schweiz er nu for anden gang ramt af et teknisk uheld. En helium-lækage kan forsinke forsøget med op til to måneder.

Fredag blev partikelacceleratoren Large Hadron Collider (LHC) i Schweiz ramt af et nyt teknisk uheld. Denne gang er superkølet helium sivet ud i den underjordiske tunnelring, som løber under den schweizisk-franske grænse over en længde på 27 kilometer. Ifølge CERN er der tale om en fejl i en elektrisk forbindelse mellem to magneter, som sandsynligvis er smeltet under høj spænding.

Lækagen af et ton flydende helium i tunnellen førte til, at brandfolk blev tilkaldt til forskningscenteret, men ingen mennesker har på noget tidspunkt været i fare, fortæller CERN.

Den første proton-stråle blev sendt rundt i anlægget den 10. september og denne dag forløb alt efter planen. Men allerede få dage senere opstod de første tekniske problemer. En transformer på 30 tons brød sammen og måtte udskiftes.

For at reparere skaden fra den seneste helium-lækage skal temperaturen i anlægget først hæves fra de 1,9 Kelvin, som er den normale driftstemperatur, og derefter skal anlægget nedkøles igen. Selve reparationen varer kun få dage, men opvarmningen og den efterfølgende nedkøling kan tage op til to måneder.

Ifølge den oprindelige plan skulle de første kollisioner - hvor de to stråler styres mod hinanden med tæt på lysets hastighed - finde sted i løbet af de kommende uger. Efter den seneste fejl er denne tidsplan næppe realistisk.

Anlægget kører dog under alle omstændigheder med reduceret kraft frem til slutningen af året, hvor energien skal øges fra 450 GeV til 5 TeV (5.000 GeV) og senere til den maksimale hastighed på 7 TeV.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere