Gratis telefoni i toget

Når der kommer Wi-Fi i de københavnske s-tog, så kan man bytte sig til gratis telefoni.

Firmaet Gratis Danmark tilbyder gratis internet flere steder i landet i bytte for reklamer. Snart er firmaet også på vej til at give rejsende i hovedstadens s-tog gratis trådløst internet. Og til den tid skal firmaet måske tilføje "gratis telefoni" til sit firmanavn.

Gratis Danmark har i hvert fald indgået partnerskab med de danske iværksættere i selskabet Vopium. Med Vopium-tjenesten kan man allerede ringe gratis ved at installere et program på mobiltelefoner med Wi-Fi og tale med andre Vopium-brugere i resten af verden. Ved opkald fra programmet til almindelige numre i udlandet lover Vopium, at der også er betydelige beløb at spare.

Samarbejdet med Gratis Danmark skal på sigt gøre det fuldstændigt gratis at ringe, hvor Gratis Danmark har netværk.

I praksis skal det fungere ved, at brugerne opsparer penge til Vopium-kontoer. Man optjener penge ved at anvende Gratis Danmarks andre tjenester, som tager udgangspunkt i en portal, hvor brugerne bliver præsenteret for målrettede tilbud og reklamer. Hvis man for eksempel bestiller pizza eller blomster via Gratis Danmarksportal, så får brugerne indbetalt et mindre beløb på Vopium-kontoen. På den måde skal det gøres gratis at lave opkald til alle, når man sidder i toget på Lolland, i bussen i Midtjylland eller på hoteller, hvor Gratis Danmark er tilstede.

Telefoni-forsøget forventes også at være på skinner, når de københavnske s-tog får gratis internet i løbet af efteråret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere