Web-guiden uge 41

Navn: musik.org


Adresse: http://www.musik.org


Produktion: IFPI, Nat & Dag


Emne: Musik


Beskrivelse: Musikfolket har hidtil ikke været godt betjent med danske hjemmesider. Men et nyt dansk web-sted, musik.org, forsøger at komme hele vejen rundt og dække alle musikgenrer. Det er tydeligt, at det er tale om en professionel produktion, hvor der er kælet for detaljerne; de enkelte nyheder og artikler er illustreret med flotte billeder af musikerne, og teksterne er opsat i et læsevenligt format. Hjemmesiden indeholder foruden korte nyheder og længere rapportager også hitlister, chat-kanaler, musik- og koncertanmeldelser og meget mere.


Design: Den grafiske side signalerer "ung og frisk", med let syrede neon-farver og små animationer, der kører i uendelig loop. Tekst- og baggrundsfarve skifter fra sektion til sektion - det ene sted finder man sort tekst på hvid baggrund, det næste hvid tekst på neon-grøn baggrund. Trods den generøse brug af billeder og andre illustrationer fylder siderne forbavsende lidt, endnu et vidnesbyrd om den professionalitet, der ligger bag web-stedet.


Opdatering: Musik.org er en helt ny dansk hjemmeside, og det kan derfor være svært at bedømme opdaterings-frekvensen. Hitlisten over de bedst sælgende plader opdateres hver uge, og sektioner som "live-koncerter" og "snig-premier" må også formodes at blive opdateret med små mellemrum. Den bedste målestok for aktualiteten på en hjemmeside er altid nyhedssektionen. I kategorien "Nyheder" finder man en lang liste med nyheder (der kunne være opsat på en noget mere læsevenlig måde), men ingen af nyhedshistorierne er forsynet med datoer, hvilket gør det svært at vurdere, hvor ofte denne sektion opdateres.


Links: I kategorien med samme navn finder man en god og fyldig liste med links til danske og udenlandske web-sted, inddelt i sektioner som "musiske foreninger", "pladestudier" og "instrumenter". Listen på lidt over 100 web-steder indeholder de fleste nævneværdige musik-hjemmesider på nettet, dog ikke enkelte musikeres eller gruppers sider (undtagen jazz-sektionen) og heller ikke fan-sider.


Omfang: Musik.org gik i luften den 1. oktober, og det er derfor måske lidt tidligt at bedømme hjemmesiden på dens indhold. Lanceringen blev fejret med et remix af Hanne Boels "Salt Of Your Skin", som udelukkende kunne hentes over Internet, og man kan kun håbe, at det sætter pejlemærker for fremtidens udvikling på web-stedet - eksklusivt indhold, som man kun finder på Internet. Musik-stedet beskrives som et community-site, der byder på nyhedsstof og anmeldelser fra en række danske musikmagasiner. Kulturavisen Nat & Dag bidrager med artikler, interviews og foretager den daglige administration og vedligeholdelse. I skrivende stund indeholder web-stedet ifølge de danske pladeselskabers brancheorganisation IFPI, der står bag siderne, flere end 700 artikler og anmeldelser.


Målgruppe: Musik-elskere.


Samlet vurdering: Et web-sted som musik.org lever og dør med, om det lykkes at skabe en stadig strøm af spændende materiale, der får brugerne til at vende tilbage igen og igen. Community-tanken er en fin ide - et virtuelt fællesskab, hvor musik-elskere læser og diskuterer om deres idoler - men det kræver, at der investeres store kræfter i at puste liv i foraerne. Internettet er som skabt til musik - det eneste man behøver for at lytte med på hjemmesiden er den nyeste RealPlayer-afspiller - men, som en artikel på web-stedet med overskriften "Fakta om mp3" sætter fokus på, så er nettet efterhånden blevet en gigantisk rodebunke for piratkopieret musik. Hjemmesiden kan derfor ses som et forsøg fra pladeselskabernes side på at vinde terræn tilbage, som er gået tabt med Internettets fremkomst - uden dog at være for moraliserende.

Community-delen virker indtil videre noget begrænset - et ugentligt nyhedsbrev, en chat-kanal og et indlægs-forum er indtil videre alt, hvad der peger i retning af virtuelt fællesskab. Resten er fremtidsmusik.




    IT-JOB

    Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

    Cyber Security Konsulent

    Netcompany A/S

    Managing Architect

    Politiets Efterretningstjeneste

    Testere med flair for test management
    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Højer og Lauritzen ApS
    Distributør af pc- og printertilbehør.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

    Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

    18. september 2024 | Læs mere


    Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

    Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

    25. september 2024 | Læs mere


    NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

    Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

    26. september 2024 | Læs mere