Vildledende iPhone-priser koster Telia dyrt - igen

Uheldige Telia skal betale 100.000 kr. for iPhone4-vildledning. Sidste år måtte man betale 150.000 kr. for forkerte priser på iPhone 3GS.

”Så har vi prisen klar på din nye iPhone 4”.

Sådan lød overskriften på en e-mail, som Telia sendte til over 20.000 personer i juli 2010. Købet af telefonen forudsatte abonnement hos Telia, men prisen for abonnementet var ikke indregnet i den oplyste pris

Dét er vildledende markedsføring, og det skal straffes, mener forbrugerombudsmanden.

Synderen har valgt at tage sin straf: Telia har indvilget i at betale en bøde på 100.000 kroner, oplyser forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Den vildledende pris på Telias iPhone 4 var hele 2700 kroner lavere end den reelle pris, som kunderne kom til at betale.

Ud over bøden kostede fejlen Telia en lille million kroner i omkostninger. Selvom man fik sendt en rettelse ud over email inden for de første 48 timer, nåede en antal mennesker at udnytte tilbuddet, og dem måtte Telia tilbagebetale de 2700 kroner til.

”Prisen er et af de væsentligste parametre, når der skal træffes en købsbeslutning. Hvis et køb af for eksempel en mobiltelefon forudsætter, at forbrugeren samtidig tegner et abonnement, så skal prisen for abonnementet indregnes i den samlede mindstepris”, udtaler forbrugerombudsmand Henrik Øe.

Vildledende eller utilstrækkeligt oplyste priser har tidligere kostet selskaber som Fullrate, Stofa, Telmore og TDC bøder på samme størrelse.
Telia har dog været mere uheldig med sine priser end de fleste. Sidste år måtte selskabet betale en bøde på 150.000 kroner for forkerte prisoplysninger i forbindelse med markedsføringen i 2009 af den dengang spritnye iPhone 3GS.

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren