Banestyrelsen går ind i FWA

Den statslige Banestyrelse har skudt landsdækkende telenetværk og netværksydelser for 50 millioner kroner ind i FWA-selskabet Danske Telecom. Samtidig får den tidligere Formus-direktør Peter Jerry Sørensen yderligere 13 millioner kroner fra BankInvest, så hans Danske Telecom nu kan klare sig godt ind i næste år.

Banestyrelsen er gået ind i en ny Orange-model. Det vil sige, at styrelsens skyder sit 1.000 kilometer lange højhastigheds telenet ind i et teleselskab og får en ejerandel til gengæld.

Banestyrelsen har sikret sig godt 30 procent af aktierne i det trådløse bredbåndsselskab Danske Telecom. Selskabet har to licenser til at bygge landsdækkende bredbåndsnet med FWA-teknologien. Dem tog direktør Peter Jerry Sørensen med sig, da amerikanske Formus Communication, som vandt licenserne, sidste år besluttede at lukke sine europæiske aktiviteter.

Peter Jerry Sørensen sidder på knap 20 procent af aktierne i Danske Telecom, hvor BankInvest har godt 50 procent. BankInvest skød for et år siden de første ti millioner kroner i Peter Jerry Sørensens selskab. I forbindelse med, at Banestyrelsen træder ind i selskabet, har BankInvest lagt yderligere 13 millioner kroner på bordet.

- I alt regner jeg med, at der bliver brug for 65 millioner kroner, og den nuværende kapital rækker et godt stykke ind i næste år, siger direktør Lars Krull. Han erklærer sig samtidig villig til at skyde flere penge i Danske Telecom, hvis selskabet udvikler sig tilfredsstillende.

Det har knebet for de fem selskaber, som i december 2000 fik FWA-licenser, med at indfri forventningerne om et konkurrencedygtigt alternativ til først og fremmest ADSL. De fleste analytikere er skeptiske over for, om det vil lykkes at gøre teknologien rentabel.

Banestyrelsens telechef, Jakob Christensen, tvivler derimod ikke på potentialet i FWA.

- Vi har et telenetværk, men vi har hverken afsætningskanaler eller last mile-teknologi (den del af telenettet, som når helt ud til slutkunderne, red.). Derfor passer vi perfekt med et FWA-selskab, og jeg kan se, at der er nogle muligheder i det her marked, forklarer han.

Ud over sit telenetværk stiller Banestyrelsen også netværkstjenester og mastepositioner til FWA-senderne til rådighed for Danske Telecom. Orange-modellen er ifølge Jakob Christensen valgt for at udnytte teleaktiverne uden at miste fokus på jernbanedriften.

- Det er statens opgave at udnytte sine aktiver bedst muligt, svarer han på spørgsmålet om, hvorfor et en statslig styrelse igen går ind i et teleselskab.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere