Maconomy i frit fald på Fondsbørsen

Softwarehuset Maconomy er i frit fald på Københavns Fondsbørs. Kursen er faldet 20 procent efter, at selskabets halvårsregnskab bød på en markant nedjustering. Maconomy tror nu kun med nød og næppe på overskud.

Der blev pillet gevaldigt ved forventningerne til årets indtjening, da softwareselskabet Maconomy i dag fremlagde sit regnskab på Københavns Fondsbørs. Det medførte, at værdien af aktien bragede nedad med hele 20 procent - og dermed er værdien af Maconomy faldet omtrent 40 millioner kroner på få minutter.

Svigtende salg har betydet, at selskabet nu har fjernet sin forventning om et overskud på 12 millioner kroner, og erstattet det med forventningen om et overskud på blot en enkelt million kroner - vel at mærke baseret på, at selskabet kan få et overskud hjem på fire millioner kroner i andet halvår af 2004. I de første seks måneder tabte Maconomy 3,1 millioner kroner.

Det er primært salget i Danmark og USA, som har svigtet Maconomy. I forhold til samme periode sidste år faldt salget i Danmark 15 procent, mens nedgangen i USA var hele 44 procent.

KPMG-tvist forskrækker kunder
Samtidig er selskabet påvirket af de negative følgevirkninger af en tvist med en af selskabets store referencekunder, revisionsgiganten KPMG. Selskabet har fremsat et erstatningskrav på 42 millioner kroner mod Maconomy, efter at der er opstået uenighed omkring leveringen af det økonomisystem, som KPMG købte i februar 2003.

»KPMG hører til kategorien af vigtige kunder inden for Maconomys vigtigste segment, revision. Derfor er det helt klart en alvorlig ridse i lakken, at der nu er opstået et problem med KPMG i Holland. Og på kort sigt har Maconomy givetvis et forklaringsarbejde at foretage overfor deres vigtigste kunder,« vurderede aktieanalytiker John Stihøj fra Aktieinfo, over for IT-avisen ComON i maj, da erstatningskravet blev offentliggjort.

Den spådom er blevet til virkelighed i og med, at Maconomy nu oplever at tvisten har fået betydning for beslutningsprocessen hos en række kunder. Selv vurderer Maconomy dog ikke at KPMG har noget at komme efter med sit erstatningskrav.

Det er dog ikke over hele linjen, at det ser skidt ud. I England steg Maconomys salg 71 procent i forhold til 1. halvår 2003.

I alt forventer Maconomy nu et salg i 2004 på 150 millioner kroner mod tidligere 170 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere