Selv om flere undersøgelser viser, at Twitter mest er et popfænomen for den kreative klasse, så er twitter det mest brugte ord i 2009. Ikke en gang en platform som et præsidentembede har kunnet fjerne Twitter fra 1. pladsen. Obama må nøjes med at være det næstmest brugte ord, mens h1n1 er på en tredjeplads.
Det er Global Language Monitor, der har sat algoritmerne til at gennemsøge digitale og analoge medier efter ord, der går igen. Listen udtrykker meget godt, hvad vi talte om i 2009. For eksempel er finanskrise ordene deficit og stimilus godt med på listen. Dommedagsfrygt og videnskabsfascination har fået ordet hadron til at tage et kvantespring ind på listen. Teenage-fænomenet Twilligt har også givet vampyrer en større renaissance i år.
Direktøren for Global Language Monitor Paul Payack mener, at Twitters succes blandt andet skyldes, at det er sjovt ord.
"Det er en artig overraskelse, at Twitter overhaler Obama. Men det viser, hvor stor Twitter er globalt. Ordets succes skyldes ikke blot, at sociale medier tager verden med storm, men også fordi det er et sjovt ord, som har medfødt ord som tweets, twictionaries og twitterature. Det er det samme med Obama. Man kan ikke lege med ord som Gordon Brown eller George W. Bush - men det kan man med Obama og Twitter," siger han til avisen The Guardian.
Paul Payack opfatter listen som et signalement af tiden. Det afspejler sig i høj grad også i de mest brugte udsagn i 2009. Her stryger Michael Jackson ind på 1. pladsen med 'King of pop'. 'Climate change' er også skrevet en del og fra computerverdenen kommer 'Cloud Computing' ind på top 10 listen.
Få overblikket med ComONs nyhedsbrev. Tilmeld dig her.