IT-krig på kæmpeannoncer

OracleWorld-konferencen i Bella Center blev kamppladsen for den første større krig i Danmark mellem konkurrerende IT-virksomheder med såkaldte outdoor reklamer ? kæmpemæssige reklamesejl spændt ud på bygninger.

Krigen på de såkaldte outdoor-reklamer, kæmpeannoncer på bygninger, rykkede for alvor ind i Danmark på den netop holdte OracleWorld konference i København på Bella Center.

I udlandet, og især i USA, har outdoor, ofte kombineret med varmluftballoner, i mange år været reklamebrølene ude på gaderne til publikum på vej ind til konferencer og udstillinger, blandt andet IT-messerne Comdex og CeBit.

Da SAP sidste år holdt brugermøde i Portugal havde Oracle således ?malet? byen over med Oracle-outdoor.

Til den netop holdte OracleWorld i København var der stort ikke en ledig husfacade i en radius på flere kilometer med messe- og kongrescentret Bella Center på Amager som centrum. Parkeringshuset i lufthavnen og bygningerne op til konferencen var klistret til med outdoor-reklamer på størrelse med flere parcelhuse.

415 kvadratmeter

Outdoor-reklamen fra Microsoft måler 415 kvadratmeter og hænger på parkeringshuset i lufthavnen, en spritny reklameplads. Herfra blev de flyrejsende til OracleWorld konferencen budt velkommen af Microsoft-reklamen med en yderst adræt kvinde balancerende højt på bygningen med teksten: ?Can your business do this??.

En slet skjult hentydning til, at Microsoft-løsningen skulle være en tand bedre end Oracle-databasen til at håndtere virksomhedens bjerge af arkiver med papirer og sagsmapper.

? Outdoor-reklamen er et eksempel på det strategiskift, som vi har gennemført i vor marketing. I stedet for at slå på produkterne er markedsføringen nu løsningsfokuseret. Det er den store outdoor i lufthavnen et eksempel på, men vi har også lavet annoncer i aviser og blade, hvor det er virksomheder som blandt andet SAS og Aller, der fortæller om en færdig IT-forretningsløsning, siger marketingdirektør Finn Morsing, Microsoft Danmark.

Han fortæller, at den nye danske løsningskampagne koster et to-cifret millionbeløb. Og at kontaktprisen på outdoor-reklamen i lufthavnen er lavere end avisannoncer.

Noget for IBM-fans

Men Microsoft-reklamen var ikke den eneste på vejen til OracleWorld i Bella Center. Den anden store konkurrent til Oracle-databasen (9i) er IBM.

Der var meget belejligt blevet plads til en outdoor på bygningen næsten dør-om-dør med OracleWorld for IBM DB2-databasen. Det har sikkert glædet eventuelle IBM-fans blandt OracleWorld-gæsterne og ligeså sikkert irriteret Oracle-koncernchefen Larry Ellison.

Han vil ikke have kunnet undgå IBM-outdooren under sit besøg som hovedtaler på sin egen OracleWorld-konference, mens han formentlig med sit Lear-privatfly er blevet hentet i en limousine på landingsbanen i lufthavnen og er sluppet for den kæmpemæssige Microsoft-outdoor på parkeringshuset.

Striden mellem Oracle og IBM om, hvilken database der er bedst, har kørt i flere år i de udenlandske erhvervsmedier. Annoncer fra Oracle om en ?unbreakable? database med meget direkte hentydninger til IBM DB2-databasens sårbarhed og langsommelighed.

En kampagne, som IBM i begyndelsen i USA så igennem fingre med, men som i dag irriterer IBM så meget, at pr-bissen er skruet på med eksempelvis de proaktive outdoor-fremstød, som nu også er kommet til Danmark. IBM har også fremstillet tre A-4 sider med teknologiske fakta om ?DB2 versus Oracle 9i?.

Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere