Microsoft tilfreds med første høringsdag

Softwarefirmaet forsøger at overbevise dommer Bo Vesterdorf om, at EU-kommissionens krav om adskillelse af Windows og Media Player vil forvolde uoprettelig skade.

Microsoft og EU-Kommissionen mødtes igen i dag foran EF-domstolens første instans i Luxembourg. Høringen i monopolsagen mod softwarefirmaet startede torsdag og Microsofts chefjurist Brad Smith fortalte efter den første høringsdag, at man er godt tilfreds med forløbet indtil videre.

»I dag var en meget konstruktiv start for denne proces og det står klart at retten har forstået nøglepunkterne i sagen. Høringen har afsløret nogle svagheder i Kommissionens argumentation om interoperabilitet,« sagde Brad Smith torsdag.

Fredag skulle den danske dommer Bo Vesterdorf høre parternes argumenter om konsekvenserne af at fjerne Microsofts medieafspiller fra Windows. Ifølge Microsoft vil det forvolde uoprettelig skade.

»Microsoft bliver tvunget til at producere en version af Windows som firmaet under andre omstændigheder aldrig ville drømme om at sende på markedet, og firmaet skal oven i købet forsyne denne version med sit værdifulde Windows-varemærke. Det rammer lige i hjertet af Microsofts forretningsmodel,« fremførte Microsoft-advokat Jean-Francois Bellis under høringen fredag.

Ifølge Microsoft vil mange websites og softwareprodukter ikke fungere uden Windows Media Player. Forbrugere som køber computere uden Windows Media Player vil »sandsynligvis føle sig snydt når websites ikke fungerer,« sagde Microsofts Linda Averett.

Men EU-Kommissionen argumenterer med, at forbrugerne ikke kommer til at opleve dette problem, fordi computer-producenterne fortsat vil sælge computere med medieafspillere. Forskellen er blot, at producenterne selv vil kunne vælge, hvilken medieafspiller de vil installere, og det vil skabe konkurrence der vil lede til innovation, mener Kommissionen.

Bo Vesterdorf har bedt Microsoft om at uddybe, hvorfor softwarefirmaet vil lide uoprettelig skade hvis det bliver tvunget til at dele sin teknologi med konkurrenterne, men han har ikke antydet, hvad den endelige afgørelse bliver.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere