Napster vil være betalingstjeneste

Fildelingstjenesten Napster vil være lovlig – og indgår en alliance med den tyske mediegigant Bertelsmann om en tjeneste, hvor brugerne skal betale for den musik der downloades.

Tyske Bertelsmann er et af de fem store pladeselskaber, der har lagt sag an mod fildelingstjenesten Napster. Men nu tilbyder firmaet at droppe alle anklager mod Napster. Men det sker kun hvis Napster laves om til en medlemsbaseret tjeneste, hvor brugerne betaler for den musik, der downloades. Bertelsmann ejer blandt andet pladeselskabet BMG.


Samtidig vil Bertelsmann som de første indgå i en alliance med Napster, så Napster brugere får mulighed for at downloade Bertelsmanns bagkatalog, som blandt andet består af kunstnere som Santana, Christina Aguilera og Whitney Houston. Ifølge de to parter er det meningen, at der på sigt skal indgås lignende alliancer med de øvrige pladeselskaber, så Napster bliver fuldt lovlig. Det skriver CNet News.


Nyhedstjenesten stiller sig samtidig skeptisk over for det nye tiltag – og de teknikker der skal distribuere de copyrightbeskyttede musikfiler fra Bertelsmann. Ifølge talsmænd fra Napster og Bertelsmann vil Napster blive forsynet med et ekstra område der kun er tilgængelig for medlemmer, hvorfra filerne kan betales og downloades. Men det er fortsat brugerne, der skal distribuere filerne til hinanden. Der vil ikke være en central server, hvorfra filerne kan hentes.


Dermed vil den nye tjeneste være afhængig af, at brugerne ganske uden vederlag vil stille filer til rådighed for hinanden og lade den nye alliance tjene pengene, skriver CNet News.


Læs også:

  • Napster runder en million downloads


  • Napster igen i retten



  • IT-JOB

    Quadsat ApS

    Software Developer

    Politiets Efterretningstjeneste

    Bliv AD-specialist hos PET

    Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

    Backend-udvikler til ny platform i Azure
    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Advania Danmark A/S
    Hardware, licenser, konsulentydelser

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

    Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

    20. august 2024 | Læs mere


    Det Digitale Produktpas

    Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

    21. august 2024 | Læs mere


    Cyber Security Summit 2024

    På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

    27. august 2024 | Læs mere