EU: It skaber vækst i Europa

Informationsteknologi står for 50 procent af produktivitetsvæksten i EU, konkluderer ny rapport.

EU-Kommissionen har netop udgivet sin årsrapport om informationssamfundet, som konstaterer at informations- og kommunikationsteknologi har en central rolle når det gælder om at drive væksten i EU-området. Halvdelen af produktivitetsvæksten i EU fra 2000 til 2004 skyldes udvidet brug af it, konkluderer EU, og it-sektoren vokser stadig hurtigere end resten af erhvervslivet. Software-industrien og it-tjenester repræsenterer i dag det mest dynamiske vækstområde med en fremgang på 5,9 pct. i det sidste år.

»Vores integrerede europæiske politik for vækst og beskæftigelse begynder nu at bære frugt. Vi må dog ikke glæde os for hurtigt. IKT-virksomhederne i Europa kan fortsat ikke nyde godt af stordriftsfordele på grund af den lovgivningsmæssige fragmentering, der blokerer for udviklingen af paneuropæiske tjenester og forringer operatørernes og softwarefirmaernes chancer for at konkurrere på verdensmarkedet. EU og medlemsstaterne bør især gøre en større indsats for at fjerne de resterende hindringer i det indre marked for online-tjenester,« siger EU-kommissær Viviane Reding.

Tallene viser også, at virksomhederne investerer i nye og mere modne IKT-løsninger, og at europæerne hurtigt tager nye online-tjenester til sig. Det fremgår af det rekordstore antal nye bredbåndsforbindelser. Der blev således oprettet 20,1 millioner nye bredbåndslinjer i løbet af året frem til oktober 2006.

Rapporten indeholder en detaljeret gennemgang af it-væksten i de enkelte medlemslande. Danmark fremhæves som et af de lande med flest bredbåndsbrugere i forhold til befolkningstallet, og danskerne er også blandt de mest aktive onlinebrugere, men på flere områder har Danmark mistet sit forspring i forhold til andre EU-lande.

Det gælder blandt andet e-government, hvor Danmark ikke længere er blandt de bedste, og forskning og udvikling af nye teknologier, hvor Sverige og Finland har et stort forspring. De to lande investerer henholdsvis 3,9 og 3,5 procent af deres bruttonationalprodukt i forskning, mens gennemsnittet for EU-landene ligger på 1,9 pct.

Danske skoler er dog stadig de flittigste it-brugere i Europa, og danske virksomheder er EU's største brugere af internettet og elektronisk handel.

Italien er førende når det gælder 3G-mobiltelefoni og udbygning af fiberoptiske net, mens Storbritannien har førertrøjen inden for digitalt tv. De svenske arbejdstagere har de bedste it-færdigheder, og hollænderne er de flittigste brugere af online-spil og -musik. Finland er det land i Europa, hvor brugen af offentlige internet-adgangspunkter er højest.

I de kommende år vil EU inden for rammerne af den såkaldte i2010-strategi arbejde for at nedbryde kunstige »nationale grænser« for online-tjenester for at skabe et »europæisk informationsrum«. Et skridt på vejen er EU's kamp mod de høje roaming-takster, som har gjort det til en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon i udlandet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere