PDA-nedtur sendte Danionics i gulvet

Fynske Danionics tabte 116 millioner kroner i 2003, fordi PDA-markedet blev presset voldsomt af bærbare pc'er og mobiltelefoner. Selskabets økonomi er værre end ventet, vurderer Jyske Bank. Mens revisorerne dødsdømmer selskabet, hvis ikke det planlagte joint-venture gennemføres.

Det globale fald i PDA-salget har ramt den fynske batteriproducent Danionics med samme kraft som den højrehånd fra Mike Tyson, der fik Brian Nielsen til at blive siddende modløs i ringhjørnet under deres VM-møde i 2001.

Det fremgår af selskabets årsregnskab for 2003. Omsætningen faldt i 2003 til 76,2 millioner kroner mod et salg på 171 millioner kroner i 2002. Dermed blev omsætningen endnu lavere end Danionics havde frygtet. Ledelsen havde forventet et salg på 80-100 millioner kroner.

Samtidig udviste bundlinjen et rekordstort underskud på 116 millioner kroner. Over de seneste fem år har Danionics i alt tabt 297,5 millioner kroner.

Det store underskud skyldes et meget stort fald i PDA-efterspørgslen, der har gjort, at Danionics i 4. kvartal af 2003 blot solgte for 11,9 millioner kroner - et fald på 75 procent i forhold til samme periode i 2002.

Ved indgangen til 2003 havde Danionics 11 aktive kunder, hvoraf de fleste havde indikeret ordrer med potentielt meget høje volumener og leveringsstart tidligt på året. Flere af disse muligheder blev enten udskudt eller begrænset. Især ordrer på PDA-relaterede ordrer blev droppet.

Jyske Bank: Større krise end ventet
Jyske Bank har tidligere haft store betænkninger ved, hvorvidt Danionics kunne overleve den økonomiske krise, som selskabet befinder sig i. Omsætningen i fjerde kvartal af 2003 gjorde ikke den situation bedre, vurderer Jyske Banks aktieanalytiker Rune Møller efter regnskabsaflæggelsen.

»Efter vores vurdering har Danionics kun omkring 10 millioner kroner tilbage på nuværende tidspunkt, hvorfor Danionics kun har likvider til yderligere 1-2 måneders drift. Danionics' likvidsituation er dermed væsentlig mere anstrengt, end vi havde forventet,« vurderer Rune Møller, der tidligere i år forventede, at Danionics ville kunne klare sig indtil august før selskabet ville gå i betalingsstandsning.

For at Danionics skal overleve er det nødvendigt, at det planlagte joint-venture bliver gennemført.

Værdierne pumpet op
Danionics' revisorer fra KPMG og Deloitte tager afstand fra årsrapporten, som de ikke mener giver et retvisende billede af Danionics' tilstand. Det sker blandt andet, fordi revisionen vurderer, at Danionics har vurderet sin grund og bygninger til at have en værdi på 46,5 millioner kroner. Ifølge revisionen er værdien blot 23 millioner kroner.

Samtidig vurderer revisionen, at der er risiko for at den bogførte værdi af Danionics' udviklingsprojekter og materielle anlægsaktiver ikke vil kunne geninvindes efter den forestående indtræden i joint-venturet. Med andre ord vil Danionics-aktiverne blive mindre værd efter fusionen.

»Selskabets likvide beredskab er med den nuværende aktivitet og omkostningsstruktur ikke tilstrækkelig til at sikre selskabets fortsatte drift i de kommende 12 måneder. Gennemføres den foreløbige aftale om jointventuret ikke, er der betydelig usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften,« lyder revisorernes vurdering.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere