Myndigheder glemmer eDag-krav

Efter den første eDag faldt mange myndigheder tilbage i den traditionelle papir-hverdag. Den samme frygt er til stede før den langt mere omfattende eDag2 i februar.

Den næste digitale dag i det offentlige løber ad stablen 1. februar. På nuværende tidpsunkt venter samtlige myndigheder, at blive klar. Alligevel frygter den Digitale Taskforce, som står for gennemførslen, at effekten kan udeblive, hvis ikke myndighederne får rutinerne ind under huden.

»Nu hvor den første eDag er kommet lidt på afstand er mange myndigheder desværre faldet tilbage i den vante gænge, og gør tingene som de gjorde før,« siger Lars Frelle-Petersen fra den Digitale Taskforce til IT-avisen ComON.

Den Digitale Taskforce gennemfører i øjeblikket en opgørelse over hvornår, myndighederne bliver klar. Indtil nu har 270 af de 381 implicerede myndigheder svaret, og de forventer alle at blive klar til eDag2.

Opfylder kun basiskrav
Bemærkelsesværdigt er det dog, at næsten to ud af tre først ventes at blive klar lige før deadline den 1. februar 2005.

»De fleste vil kun leve op til basiskravene på selve eDag2. Derefter er der et stort arbejde i at få implementeret systemerne i organisationerne, så effekterne også kommer. Det er en meget krævende proces at blive klar internt i myndigheden,« siger Lars Frelle-Petersen.

Han frygter, at facit kan blive, at de offentlige myndigheder har meget fokus på de digitale arbejdsgange lige op til og i tiden efter eDag2, men derefter langsomt begynder at glemme de digitale krav.

For modvirke dette vil Den Digitale Taskforce efterfølgende gennemføre en række seminarer for kommunerne, samt ringe rundt for at følge op på hvordan det går.

»Lige nu er vi dog glade for, at det indtil videre tyder på, at alle blive klar,« siger Lars Frelle-Petersen.

Efter eDag2 kan borgere og virksomheder blandt andet kræve at kommunikere digitalt med de offentlige myndigheder via sikker elektronisk post. Det skal give en årlig besparelse på 108 millioner kroner i det offentlige.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere