Web-guiden uge 12

Navn: Novo Nordisk


Adresse: http://www.novo.dk


Emne: Medicin


Beskrivelse: Den danske medicinalkoncern Novo Nordisk har opsat en af de største og mest informationsrige hjemmesider på den danske del af nettet. Det er meget sigende, at det første navigationselement, der dukker op på forsiden, er et søgefelt til fritekstsøgning. Den totale informationsmængde er så omfattende, at man kan føle sig helt fortabt på web-stedet. Heldigvis har Novo Nordisk tænkt på brugervenligheden og inddelt deres web-sted i logiske sektioner, der er indrettet efter brugernes forskellige behov, f.eks. pressen, investorer, læger og patienter.


Design: Novo Nordisk's hjemmeside har et flot og gennemarbejdet design, der består af forholdsvis få grafiske elementer. Gennem brug af Cascading Style Sheets og JavaScript er det alligevel lykkes web-designerne at opnå imponerende effekter. Virtual Lab, en af de mest spændende og interaktive dele af hjemmesiden, kræver dog Macromedia's Shockwave-afspiller.


Opdatering: Hjemmesiden opdateres hyppigt med nyheder, pressemeddelelser, meldinger til investorer og firmaets regnskaber - senest er årsregnskabet for 1998 blev lagt ud på nettet.


Links: Det har ikke umiddelbart været muligt at finde links til andre web-steder.


Omfang: Indholdet af informationer er ganske enkelt lamslående. Man kan læse om koncernens produkter, f.eks. enzymer, og deres praktiske anvendelse. Novo Nordisk udgiver et magasin om bioindustrien, BioTimes, der kan læses på nettet, ligesom firmaet netop har oprettet et mødested om enzymer, http://www.enzkey.com/. Det multimedie-rige Virtual Lab er nok den mest spændende del af hjemmesiden for almindelige brugere. Det interaktive miljø indbyder til at lære om forskningen i enzymer og proteiner, og formidler et godt indblik i forskernes arbejde. Her findes også et diskussionsforum, hvor brugerne kan skrive indlæg.


Samlet vurdering: Novo Nordisk's hjemmeside skal regnes blandt de bedste danske Internet-satsninger. For mange virksomheder er det en pligt at være på nettet - men hos Novo er det en chance, som udnyttes maksimalt for at skabe kontakt med kunderne og åbenhed omkring arbejdet i forskningslaboratorierne. Et kritikpunkt er dog, at hjemmesiden i meget høj grad er møntet på internationale brugere. Som udgangspunkt forventer man, at web-stedet for en dansk virksomhed er skrevet på dansk, med muligheden for at vælge en engelsk version. Men Novo Nordisk har konsekvent valgt at satse på engelsk på deres hjemmeside - det er ikke engang muligt at kalde en dansk udgave af siderne frem. Der findes dog enkelte pressemeddelelser og publikationer på dansk, f.eks. firmaets personalepolitik, men det kan alligevel undre, at man ikke har valgt at oversætte hele hjemmesiden til dansk.





    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Also A/S
    Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

    Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

    18. september 2024 | Læs mere


    Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

    Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

    25. september 2024 | Læs mere


    NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

    Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

    26. september 2024 | Læs mere