England har oprettet et decideret cyber-politi, der skal koncentrere sig om forbrydelser begået på Internet. Afdelingen, der tæller 80 mand, skal primært fange pædofile og økonomisk kriminalitet begået på Nettet.
- Vi er opsatte på at England skal være det bedste og mest sikre sted i verden, når det gælder e-handel, og at vores børn skal kunne få fuld beskyttelse, så de kan surfe på Nettet i sikkerhed, fortæller Jack Straw fra den engelske regering.
Afdelingen har fået navnet National Hi-Tech Crime Unit, NHTCU, og har base i Englands hovedstad, London. Gruppen er blevet oprettet i kølvandet på Englands største pædofili-sag, hvor syv medlemmer af den pædofile gruppe Wonderland Club blev anholdt tidligere i år.
(Kilde: Ananova.com)