Rubler skabte priskaos hos SAS

Det var et skifte fra afregning i dollars til rubler i et internationalt reservationssystem, der skabte priskaos i SAS' online billetsystem.

Tilbage i marts gik det internationale reservationssystem Amadeus over til at afregne flybilletter ud af Rusland i rubler frem for amerikanske dollars. Og det er det, der har betydet at en flybillet fra Moskva til København pludselig kunne koste 1000 kroner for selve billetten og 35.000 kroner i afgifter på SAS' online billetsystem.

»Vi har nu snakket med Amadeus om at gå tilbage til den gamle afregningsform, og det vil formentlig ske allerede i denne uge,« siger viceadministrerende direktør Jens Willumsen fra SAS til ComON.

Det var således ikke en fejl i SAS' egne it-systemer, der gav russiske SAS-kunder den store afgiftsregning.

Det har ligeledes været fremme at der for to billetter til den samme strækning, men købt i to forskellige lande, opkræves forskellige afgifter.

»Men det har intet at gøre med it-systemerne. Det er ganske enkelt fordi der ud over lufthavnsafgifter og lignende også ofte opkræves en række lokale salgsafgifter, der ikke afhænger af strækningen man flyver på, men hvor billetten købes,« understreger Jens Willumsen.

»Det er en stor udfordring at drive en international onlinebutik. Der er et hav af lokale skatter og regler man skal være opmærksomme på,« forklarer Jens Willumsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere