Med en ny service hos Excite, Photo Center, kan man oprette sit eget digitale fotoalbum på Nettet. Billedsamlingen kan indeholde op til 15 MB filer (omkring 60 billeder). Photo Center understøtter alle almindelige billedformater, så det eneste som kræves er, at alle billeder ligger på pc'ens harddisk i digitalt format. Man kan vælge at dele sit album med venner og familie ved at sende dem et e-mail med en speciel URL.
Foruden muligheden for at oprette sit eget digitale album tilbyder Photo Center også diskussionsgrupper om fotografi, en billeddatabase fra WorldPrints.com med tusindvis af motiver og et katalog med alle oprettede fotoalbum.
(Kilde: PC World USA)