Napster-konkurrent tilbyder 3 milliarder dollar

Internet-firmaet J. River tilbyder den amerikanske musikbranche tre gange mere end Napster for ubegrænset adgang til musik.

Napsters tilbud om at betale 1 milliard dollar over de næste fem år blev mødt med en kold skulder af pladeselskaberne i sidste uge. Nu er der kommet et nyt tilbud på bordet. Denne gang er det Napster-konkurrenten Music Exchange, der tilbyder det tredobbelte; 3 milliarder dollar fordelt over fem år.


Firmaet J. River, der ejer Music Exchange, vil bygge en abonnementsbaseret tjeneste, baseret på sin Media Jukebox teknologi. Den universelle medieafspiller understøtter allerede peer-to-peer netværk og streaming af lydfiler, men antallet af samtidige downloads er begrænset til tre.


J. River fortæller at over en million brugere har hentet Media Jukebox. En undersøgelse blandt brugerne har vist, at 48 pct. er parat til at betale 10 dollar om måneden for ubegrænset adgang til musik. Business Development Director Brant Kingman siger til nyhedstjenesten NewsBytes, at det nuværende potentiale er 10 mio. brugere, som vil vokse til 50 mio. over de næste fem år.


Det er imponerende tal, og J. River forsøger at lokke pladebranchen med udsigten til milliardbetalinger. De 3 mia. dollar kan let blive til 10 mia. dollar, hvis de optismistiske prognoser holder, lover firmaet.


Music Exchange forener ifølge selskabet alle nødvendige teknologier; medieafspiller og Jukebox-program, software til e-handel og DRM (Digital Rights Management) og peer-to-peer netværk.


(Kilde: NewsBytes)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere