Med i alt 9,8 millioner bredbåndskunder har Storbritanien indtaget førstepladsen som Europas største bredbåndsmarked. Det skriver Berlingske Tidende.
Undersøgelsen er foretaget af netkonsulentfirmaet Point Topic, der desuden konkluderer, at franskmændene ligger på andenpladsen med 9,7 millioner bredbåndskunder, og at Tyskland ligger på tredjepladsen.
I første kvartal 2005 blev der solgt en million nye bredbåndsforbindelser i Storbritanien. I andet kvartal 2005 faldt tallet til 860.000 nye forbindelser, og i tredje kvartal var der igen en svag stigning med i alt 900.000 nye forbindelser.
På verdensplan er Sydkorea det land, der har flest bredbåndskunder.