Den danske specialdistributør Network Technologies er opkøbt af den tyske DNS-gruppe. Virksomheden, der blandt andet distribuerer sikkerhedsprodukterne fra Check Point, skal ifølge direktør Manfred Moullion fra DNS fortsætte med det nuværende ledelse og personale i de eksisterende lokaler, der ligger på Islands Brygge i København.
»Vi ser områderne netværkssikkerhed og mobilsikkerhed som vigtige for vores fremtid og er blevet tiltrukket af Network Technologies' kompetence på disse områder - og af den imponerende markedsposition, Network Technologies har opnået i Danmark,« siger han.
DNS har i forvejen en afdeling i Danmark, som blandt andet står for distributionen af Suns produkter.
Prisen for Network Technologies opgives ikke.