Dansk software skifter navn før international satsning

Den danske softwareproducent Opportunity Solutions vil nu øge markedsføringen af sin journaliseringssoftware til Outlook uden for landets grænser.

Den danske softwareproducent Opportunity Solutions vil nu øge markedsføringen af sin journaliseringssoftware til Outlook uden for landets grænser. På et år er den del af omsætningen, Opportunity Solutions henter i udlandet steget fra fire procent til 67 procent. Før den internationale satsning skifter virksomhedens produkt navn.

Siden 1999 har Opportunity Solutions markedsført sin softwaren under navnet Opportunity Manager. Produktet skifter 9. oktober navn til Info-Connector med sloganet »Expanding Outlook«. Navneskiftet sker i forbindelse med en forestående international kampagne sammen med Microsoft og HP, der skal profilere Opportunity Solutions endnu stærkere i udlandet.

Med navneskiftet ønsker Opportunity Solutions at gøre især udenlandske kunder opmærksomme på, hvad produktet egentlig kan.

»Vi har længe ønsket at finde et mere sigende navn til vores produkt. Vores gamle navn signalerede ren pipelinestyring - især i de engelsktalende lande. Med navneskiftet til Info-Connector signalerer vi, at vores produkt differentierer sig ved at have en central indgangsvinkel, når det kommer til styring af informationer igennem Microsoft Outlook,« siger Henrik J. Brandt, administrerende direktør for Opportunity Solutions.

Opportunity Solutions er certificeret Microsoft-partner og har indgået salgs- og markedsføringsaftale med HP. Sidstnævnte vil i 2003 markedsføre Info-Connector i 11 nordeuropæiske lande.

Opportunity Solutions forventer i 2003 en vækst på langt over 200 procent i antallet af solgte Info-Connector-licenser som resultat af både en mere konsolideret plads på det danske marked og den kraftige ekspansion i udlandet, som de nye markedsføringsaftaler vil medføre, oplyses det.

»Målet med det nye samarbejde med Microsoft og HP er at fortsætte den markante vækst i udlandet, som vi allerede har oplevet i Danmark, hvor vi sidste år voksede fra 30 til 350 nye kunder,« siger Henrik J. Brandt,

»En af årsagerne til succesen er, at erhvervslivet har fundet ud af, hvor mange væsentlige informationer, der går tabt, fordi det ikke er muligt at genfinde vitale e-mails. Eksempelvis viser internationale undersøgelser, at kun 20 procent af virksomhederne gemmer vigtige e-mails i mere end et år. Netop det problem knuser Info-Connector,« forklarer Henrik J. Brandt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere