Prisen for bredbånd kan halveres

Bredbånd til alle på halv tid og til halv pris bliver resultatet, hvis kommuner, staten, antenneforeninger, forsyningsselskaber og det lokale erhvervsliv slår sig sammen om en fælles plan, viser en ny rapport.

En ny rapport fra Nordjysk Netforum konkluderer at Danmark kan få lagt fiberkabler ud i alle afkroge af landet for mindre end halv pris svarende til 25-50 milliarder kroner, hvis indsatsen foregår i samarbejde mellem kommuner, staten, antenneforeninger, forsyningsselskaber og det lokale erhvervsliv i randområder.

- Vi vil inden for fem til ti år under alle omstændigheder se, at antenneforeninger, kommuner og andre lægger fibernet ud til de enkelte husstande og virksomheder med transmissions-hastigheder, som er 10-100 gange kraftigere end i dag. Vi siger blot, det kan ske dobbelt så hurtigt og til den halve pris, hvis alle samarbejder om en fælles plan, siger formand for Nordjysk Netforum, professor ved Aalborg Universitet, Ole Brun Madsen.

Rapporten konkluderer at markedskræfterne ikke kan klare det alene, men at det offentlige bliver nødt til at tage ansvaret på sig og skabe fundamenterne til en it-infrastruktur, som bygger på optiske fibre, der kan bære kapaciteter over 100 Mbit/s til hver enkelt husstand.

Nordjysk Netforum har udviklet en planlægningsmodel i form af et beregningssystem, som kan afdække, hvor kommunen skal gøre plads til elektronisk udstyr og sørge for fælles gravearbejder. Modellen er bygget af Aalborg Universitet og videreudviklet i samarbejde med kommunerne Hals, Sæby, Brønderslev og Frederikshavn.

Nordjysk Netforum er en af flere delprojekter under Det Digitale Nordjylland. Deltagerne i netforumet er Aalborg Universitet, Spar Bank Nord, Nordjyllands Amt, Aalborg Kommune og KMD.

Hele rapporten kan læses på nedenstående adresse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere