Rådet for Teknologi og Innovation under Videnskabsministeriet fordobler pengepuljen til videnpiloter fra 15 til 30 millioner om året.
Virksomheder, der ligger udenfor storbyerne og har mellem 3 og 100 medarbejdere, kan få 10.000 kroner i støtte hver måned til en højtuddannet medarbejder.
Ordningen har været en stor succes i 2005, viser den friske årsberetning fra Teknologi og Innovation. Derfor fordobler rådet nu pengepuljen til projektet.
Med de nye millioner i puljen regner Videnskabsministeriet med, at der vil bliver råd til 200 nye videnpiloter hvert år. Videnpilot-ordningen løber til og med 2008.