Medier stempler it-branchen som kedelig

Danske it-virksomheder er alt for dårlige til at finde vej frem til mediernes spotlys og fremme deres budskaber, viser ny undersøgelse fra IT-Branchen.

Danske it-virksomheder er for ukritiske og sender unødig støj, når de kommunikerer med pressen.

Hvis it-branchen skal af med sit kedelige omdømme, bør it-virksomhederne være mere personlige og målrettede i deres kommunikation med pressen, lyder en af konklusionerne i en undersøgelse, som IT-Branchen har lavet i samarbejde med kommunikationsbureauet Hill and Knowlton.

110 it-virksomheder er ifølge rapporten utilfredse med deres aktuelle præstation på kommunikationsområdet. Og de fleste firmaer overvejer da også at opruste deres kommunikation.

»It-virksomheder får trods succes og vækst rollen som kedelige Kurt i pressen. Vi skal blive bedre til at fortælle de gode historier - med billeder og personlige vinkler,« erkender Jakob Lyngsø, der er administrerende direktør i IT-Branchen.

Og Niels Lassen fra Hill and Knowlton sætter også fingeren på nogle af de områder, som it-branchen kan arbejde videre med, hvis de vil opdages af medierne:

»Danske it-virksomheder er meget ambitiøse, når det gælder produkter og salg. Når det gælder kommunikation, er ambitionerne mindre, og det er synd.«

Hvis virksomhederne skal fange journalisternes opmærksomhed, bør de ifølge Niels Lassen skrotte den traditionelle produktbeskrivelse og i højere grad satse på en mere strategisk og målrettet indsats.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere