DirectX 7.0, den nye version af Microsofts programmeringsgrænseflade til multimedia, er netop blevet lanceret. Blandt nyhederne findes bedre 3D-grafik, bedre lydkvalitet og væsentligt højere ydelse end tidligere. DirectX er indbygget i operativsystemet Windows som API (Application Programming Interface) og giver udviklere en genvej til multimediefunktioner ved at skrive generel programkode i stedet for kode, der skal tilpasses til bestemt hardware.
På Microsofts web-sted kan man bestille et Software Development Kit.
DirectX 7.0 kan hentes ved hjælp af Windows Update eller direkte fra Microsofts websted.