Filmbranchen har Oscar-statuetten, musikbranchen har Grammyen og internettet har Webby Awards.
Webby Awards, der i år uddeles for 11. gang, kårer hvert år de bedste bedrifter på internettet. Dette års vindere blev offentliggjort i går.
Både listen over vindere og nominerede er et overflødighedshorn af både nye og velkendte internetbaserede tiltag. Du kan se hele listen her.
I kategorien "Aktivisme" har juryen for eksempel peget på Greenpeaces miljøkampagne mod Apple, der genbruger Apples eget koncept.
For den bedste brug af bredbåndsforbindelser belønnes blip.tv.
I kategorien "musik" blev Last.fm kåret som årets bedste. Siden har opbygget et community omkring musik, hvor det er let at finde inspiration til ny musik.
Gå selv på opdagelse i listen.