Politiske partier taber slaget på nettet

Danske politikere taber kampen til sites som Wikipedia, Danmarks Radio og leksikon.org, når det drejer sig om synlighed i søgemaskinerne.

De politiske partiers hjemmesider har svært ved at gøre sig gældende, når man søger på de vigtigste politiske temaer. Det viser en ny undersøgelse fra firmaet Notabene.net, som har specialiseret sig i markedsføring på nettet.

Analysen tager udgangspunkt i de vigtigste politiske temaer og dækker i alt 100 temaer. Det er blandt andet ord som velfærd, skattestop, rygepolitik, lukkedage, ældrepleje, topskat, efterløn, boligpolitik og dyrevelfærd.

Søger man på disse 100 ord, opnår Wikipedia og leksikon.org hver hele 32 top 10-placeringer, mens Danmarks Radio har 30 topplaceringer. Helt nede på en fjerdeplads finder man SF, der som det bedste politiske parti har 15 top 10-placeringer på i alt 100 ord.

Bortset fra SF er det kun Socialdemokraterne og Venstre, som finder vej til top 20, med placeringer som henholdsvis 13. og 16.

»Analysen viser klart, at de politiske partier bliver slået på deres hjemmebane. Søgemaskinerne er en oplagt mulighed for at fortælle vælgerne, hvad det enkelte parti mener om boligmangel, lukkedage, ligestilling og meget andet, men i dag er det kun SF, som reelt har meldt sig ind i kampen,« siger søgemaskineekspert Christian Kongsted fra Notabene.net.

Han ser primært tre faktorer, som kunne give partierne bedre placeringer i søgemaskinerne.

»Informationsarkitekturen på hjemmesiderne kan i mange tilfælde optimeres, så resultatet i søgemaskinerne bliver bedre. Ud over det skal der en række tekniske ændringer til for at gøre livet lettere for søgemaskinerne, og det vil også i nogle tilfælde være nødvendigt at arbejde mere målrettet med at få relevante links til det enkelte site,« siger han.

Synlighedsanalysen i detaljer (angivet med placering, website og antal af top 10-placeringer på 100 udvalgte ord):

1. www.leksikon.org - 32

2. da.wikipedia.org - 32

3. www.dr.dk - 30

4. www.sf.dk - 15

5. www.fm.dk - 13

6. borger.dk - 13

7. politiken.dk - 12

8. europa.eu - 11

9. www.um.dk - 10

10. www.dst.dk - 10




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere