Google henter halv milliard i Danmark

Den danske omsætning af annoncer på nettet er kraftigt stigende. En stor del af pengene går til Google.

(opdateret) Googles danske datterselskab offentliggjorde forleden sit lovpligtige årsregnskab for 2007. Her kan man læse, at firmaet tjente 1,3 millioner kroner ud af en omsætning på 27 millioner kroner. Dette er ikke helesandheden; Som for mange multinationale selskabers vedkommende er tallene nemlig langt fra dækkende - men det kan man råde bod på ved at gå til andre kilder.

Den reelle omsætning, som Google henter hjem i Danmark, kan findes hos FDIM - Foreningen af Internet Medier. Her har man opgjort den samlede mængde annoncekroner, som i 2007 blev brugt på danske internetsites, ved at bruge indrapporterede tal fra mediabureauerne samt estimater.
Godt en femtedel - nemlig 548 millioner kroner, - af det samlede danske annonceomsætning på internettet på 2,5 milliarder kroner, blev sidste år brugt på søgeordsannoncer.

Google hapser mellem 90 og 93 procent af alle de søgeordsannoncer, som danske firmaer indrykker, oplyser flere kilder i reklamebranchen til ComON.

Tager man udgangspunkt i en markedsandel på 90 procent, så bliver Googles omsætning på søgeorsannoncer på 493 millioner kroner for 2007.

Meget tyder på, at Googles andel af de samlede internetannoncer vil blive endnu større i løbet af i år.
Bannerannoncer tegnedes sig i 2007 for 752 millioner kroner og udviste en større vækst end søgeordsannoncer.

FDIM har tidligere meldt ud, at man forventede større vækst i søgeordsannoncer end på bannerannoncer, men det var altså ikke tilfældet sidste år.

Den vækstmæssige overhaling, som kan give Google en relativt større del af det danske annoncemarked, kommer dog sandsynligvis i år, siger formanden for FDIM, Christian Peytz.

Han forklarer, at det var takket være særlige brancheforhold, at bannerområdet opnåede en ekstraordinær stigning sidste år Omsætningsmæssigt mener han dog ikke, at søgeordannoncerne vil overhale bannerannoncerne - endnu.
Der synes dog at være tydelige tegn på, at det er den vej, tingene går.

I det seneste Mediaindex, som udarbejdes af brancheforenigen for reklamebureauer, DRRB, kan man læse, at omsætningen af annoncer på nettet stadig udviser stor vækst. Men hovedparten af væksten kommer Google til gode, vurderer Ulrik Thasen, der er direktør for mediabureauet Mediacom.

"Den helt store vækst på det digitale marked oplever vi i øjeblikket i søgeord. Derfor går en stor del af væksten udenom de danske aktører. Pengene tilfalder primært Google," sagde han for nylig til Jyllands-Posten.
Med den stigende popularitet svinger de dyreste søgeord sig helt op på 30 kroner pr. klik, oplyses det hos Standoutmedia, der som reklamebureau har specialiseret sig i søgeordsmarkedet.

"Søgeord, der er dyre lige nu, er ord som "lån", "rejser", flybillet", "hotel", bredbånd", "hosting" og "coaching. De svinger mellem 15 og 30 kroner pr. klik," fortæller direktør Jacob Laurvigen, Standoutmedia.

Pengene går blandt andet til gode lønninger for Google medarbejdere. Af selskabets danske regnskab fremgår det, at de 15 personer, der var beskæftiget i 2007, i alt fik 17,4 millioner kroner i løn.

Google, hvis motto lyder "Do no evil" har i øvrigt tilsyneladende valgt at se stort på den danske lovgivning.

"Uden at det har påvirket vores konklusion skal vi oplyse, at selskabet ikke har overholdt bogføringslovgivningens krav om, at regsnskabsmaterilaet skal opbevares i Danmark," skriver revisorerene i Googles regnskab.
Selskabets ledelse kan ifølge samme revisorer ifalde ansvar for overtrædelse af bogføringslovgivningen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere