Januar blev måneden, hvor den elektroniske post udkonkurrerede postbudet, påstår firmaet NetValue, der måler forskellige tiltag på nettet. Ifølge firmaet blev der i januar sendt imponerende 550 millioner e-mails fra de engelske hjem, mens der blot blev sendt 258 millioner almindelige breve. Det skriver nyhedstjenesten The Register.
- Dette er en virkelig milepæl for e-mailen. E-mailen har overhalet den kongelige post på kun få år, siger Alki Manias fra NetValue.
Ifølge NetValue er andelen af e-mails sendt fra klientprogrammer i januar på 452 millioner, mens cirka 100 millioner mails er sendt fra web-baserede e-mail tjenester.