Kindle kommer til Danmark

Amazon er på vej med en ny international version af e-bogslæseren Kindle, som dermed for første gang kan købes uden for USA.

Den 19. oktober kommer en ny international udgave af Kindle 2 fra Amazon. I modsætning til den amerikanske version, der bruger et særligt mobilnet til at downloade bøger, arbejder den nye internationale Kindle med WLAN, GPRS, Edge og UMTS. Ifølge Amazon kan en elektronisk bog downloades på mindre end 60 sekunder. E-bøger kan også købes og downloades med en almindelig pc og så overføres til Kindle over et USB-kabel.

Fysisk set er den nye internationale Kindle identisk med den amerikanske udgave. Den har en 6-tommers skærm, 2 GB Flash-hukommelse og vejer omkring 290 gram. Batteriet holder til omkring to ugers boglæsning. Kindle kan også vise PDF- og Word-dokumenter og det er også muligt at få tekster læst op.

I øjeblikket kan kunderne mellem omkring 350.000 e-bøger i Kindle Store – de fleste engelsksprogede – og man kan også abonnere på flere aviser, også europæiske som spanske Le Pais og franske Le Monde. Men der er indtil videre ingen danske e-bøger til Kindle.

Den internationale version af Kindle kan nu forudbestilles på denne side. Prisen er 279 dollar. I USA har Amazon netop sænket prisen med 40 dollar til 259 dollar. Derudover sælges også en større version kaldet Kindle DX for 489 dollar.

Danske Kindle-købere skal være opmærksomme på, at e-bogslæseren sælges med en amerikansk strømforsyning – den kan dog også oplades over det medfølgende mikro-USB kabel. To af de nye Kindle-funktioner, blogs og den eksperimenterelle webbrowser, er ikke tilgængelige for danske brugere.

Markedet for e-bøger er stadig relativt lille, men Forrester har hævet sin prognose fra to millioner til tre millioner solgte e-bogslæsere i USA i det indeværende år. Amazon har 60 pct. af markedet med Kindle, mens Sonys Reader ligger på 35 pct.

E-bøger er typisk lidt billigere end papirudgaverne – de fleste titler på New York Times’ bestseller-liste koster 9,99 dollar som e-bog, mens hardcover-udgaven sælges for det dobbelte.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere