Ingen ressourcer til Internet i det offentlige

Internet kan fungere som en vigtig kommunikationskanal til borgerne. Det mener mange offentlige institutioner. Men næsten halvdelen afsætter ingen midler til Internet på deres informationsbudget.

Godt to tredjedele af de offentlige institutioner tror på Nettet som en vigtigt kanal i kontakten til borgerne. Samtidig betragter de adspurgte generelt Nettet som det vigtigste kommunikationsmedie overhovedet.


Det viser en aktuel analyse blandt 226 offentlige institutioner og virksomheder, som den danske afdeling af IAA og Statens Information offentliggjorde i sidste uge i forbindelse med uddelingen af "Columbus Ægget" - foreningens pris til årets bedste offentlige informationskampagne.


Analysen, der er foretaget af Megafon, røber dog også, at overraskende mange offentlige institutioner ikke synes villige til at opprioritere den elektroniske kommunikation i budgetterne. 40 procent af de adspurgte institutioner afsætter slet ingen ressourcer til Internet/Intranet på deres kommunikationsbudget. Og kun 18 procent angiver, at bruge halvdelen eller mere af deres informationsbudget på Internet-aktiviteter.


Den lave økonomiske satsning på den elektroniske kommunikation sættes yderligere i perspektiv af, at 93 procent af de adspurgte mener, at kommunikationen med borgerne via Internet/Intranet vil stige i de næste 12 måneder. En tredjedel angiver, at den vil stige med over 50 procent.


Analysen afslører desuden, at institutionerne kun udnytter den elektroniske kommunikation sporadisk og overfladisk. På trods af at 72 procent af institutionerne er i stand til modtage e-mails, modtager over halvdelen af alle institutioner (heraf to tredjedele af kommunerne) slet ikke elektroniske henvendelser fra borgerne.


Samtidig drager de offentlige institutioner ikke nytte af muligheden for umiddelbar og effektiv kommunikation, som Nettet tilbyder. Halvdelen af institutionerne arbejder ud fra, at borgerne kan vente fem dage eller derover på et svar på deres henvendelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere