Indrejse til USA kræver fingeraftryk og foto

Efter nytår skal alle, der rejser ind i USA med visum, afsætte fingeraftryk og fotograferes. Et nyt biometrisk system skal forebygge terrorangreb mod USA ved at sammenligne de indrejsendes identitet med kendte terrorister.

Et nyt biometrisk system, U.S. VISIT eller U.S. Visitor and Immigration Status Indication Technology, skal fra 1. januar hjælpe de amerikanske myndigheder med at identificere rejseaktiviteterne hos udenlandske besøgende, der rejser ind i landet med visum.

U.S. VISIT kommer i brug i alle amerikanske havne og lufthavne fra 1. januar. Systemet gør det muligt at tjekke de indrejsendes identitet digitalt og tjekke den op imod en liste med allerede identificerede terrorister.

"Via vores virtuelle grænse, kan vi skelne mellem personer, som overtræder reglerne ved indrejse, personer, der bliver længere end tilladt og personer, der er velkomne tilbage igen," udtaler Asa Hutchinson sekretær hos Homeland Security Department.

Ifølge Asa Hutchinson ville systemet have opdaget, at de to terrorister fra 11. septembers terrorangreb, Mohammed Atta og Hani Hanjour, blev i USA, efter at deres visa udløb.

"Grænsebevogtning er ikke længere bevogtning af en kystlinie eller en grænse mellem to lande. Det er også en linie af information indlagt i en computer, der fortæller, hvem er i landet, hvor længe de bliver og rejsens formål," siger Hutchinson endvidere om systemets anvendelse.

Planen er senere at udvide U.S. VISIT til at indbefatte scanninger af øjets iris og ansigtsgenkendelsesteknologier. Kongressen har afsat 380 millioner dollars til systemet.

Siden terrorangrebene den 11. september 2001 er der sket et drastisk skred i forskningen og udviklingen af biometriske systemer.

Biometri identificerer folk på biologiske kendetegn som ansigtsscanning, scanning af øjets iris og fingeraftryk. Udvikling af sikre biometriske systemer har i de forløbne år fået en meget høj prioritet i lufthavne rundt om i verden.

Endvidere eksperimenteres der med udvikling af computere med biometriske systemer til login, således at computeren skal genkende en person på et biologisk kendetegn i stedet for et password.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere